Denne efterårsferie gik til Monaco, Sydfrankrig og Italien efter Alberts ønske. Vi er i vores familie lidt nørdede med James Bond agent 007. Det hele startede med at min mor (Anny Ansel) gav Torben samtlige James Bond film, som vi jo så har set utallige gange, og så er det ligesom blevet en af den slags familie actionfilm, som jeg gider at forholde mig til (ellers siger actionfilm mig ikke så meget). Når turen gik til Monaco blev vi derfor nødt til at se Casino Monte Carlo, som i James Bond filmene hedder Casino Royale, og da vi trådte ind i dette “palads”, der oser langt væk af materialisme og kapitalisme, så blev Torben og Albert selvfølgelig nødt til også at prøve at spille. Se omgivelserne som de er gengivet i de forskellige James Bond film her https://youtu.be/trMOgbRV0HU Jeg observerede en figur imens, der står temmelig centralt i de fantastiske spejlsale – en kvinde med bind for øjnene. Det er vel også nærmest dét der skal til – at blive blind – for at lade sig forføre af det massive blændværk, som Casino Monte Carlo/ Casino Royale er. Helt overlegent vandt Albert den dobbelte indsats af det han havde spillet for. Både Torben og Albert var selvfølgelig begejstrede (vi havde på forhånd aftalt, hvor mange penge vi ville bruge på denne oplevelse), så vi kunne gå smilende fra Casino Royale med en sjov oplevelse af “kulisserne fra James Bond filmene”, men også nogle filosofiske tanker og snak om folk, der bruger hele deres liv og formue på spil. Vi gik på en meget meget fin restaurant i Monaco, der hedder Ramoldi, hvor vi fik “fornøjelsen” af at betale et uhørt højt beløb for maden og vinen, men nu skulle det jo prøves. Heldigvis gennemskuer Albert alt denne glamour, og kommenterede maden med “det er jo ren “indpakning” (den fine restaurant) – “..jeg har fået mad, der smagte bedre end dette”. Jeg synes det var vildt komisk, og vi fik igen en filosofisk snak om værdier. Så tag til Monaco og find ud af hvad der er væsentlige og uvæsentlige værdier i Jeres liv. Det er sundt at reflektere over bl.a. Kejserens Nye Klæder med familien i et land som Monaco, med fascinerende biler og yachts, som så absolut var spændende at iagttage.

Jeg havde booket familien ind på et hotel med havudsigt i Menton, der ligger lidt uden for Monaco. Vi var i den grad begejstret for hotellet, byen, stranden og ikke mindst bjergene. Se med her i en youtube video, som fanger stemningen i Menton https://youtu.be/VKsDVKfCvuI Vi havde et par dage, hvor Albert nærmest bare pegede op på bjergene, og sagde “hvad med at vi ser solnedgangen dér fra”, også kørte vi derop. Vejene op i bjergene var temmelig “kringlede” og vi kørte flere gange ud på nogle smalle veje, hvor vi var i tvivl om hvor de førte hen. Spændende dét var det, og vi fik set solnedgangen over Menton og havet fra et punkt højt højt oppe i bjergene. Torben synes vi skulle se solopgangen fra Le Corbusier promenaden mellem Menton og Monaco https://youtu.be/Fay8v4Yj3Ik som også er vist på you tube. Da vi tog til Italien og besøgte byen Ventimiglia dagen efter, synes Albert igen at det kunne være sjovt at se, hvad der gemte sig deroppe i bjergene, så en tur i de Italienske bjerge fik vi også lige prøvet. Vi fik også tid til at bade – vandet var vidunderligt – shoppe (jeg var bl.a. inde i en charmerende antikvarboghandel), være på café oa. Vejret var skøn solskin alle dage. Der var kun regnvejr én dag, og det var den dag vi var på Casino.

Jeg har altid en bog med, når vi rejser, og denne gang var det Seat of the Soul af Gary Zukav. En fantastisk bog, og heldigt var det at jeg havde læst den én gang, for den effektive rengøringsdame på hotellet smed den ud!. Det undlader jeg så at tolke for meget på, men savnede min bog på flyrejsen hjem. Hvis I er i tvivl om den næste bog I skal læse, så se med her https://youtu.be/-VEshKt0EP4 hvor Gary Zukav beskriver kerneværdierne i bogen. Efter en dejlig ugestid i det Sydfranske med sol og varme, kom vi hjem til danske efterårsvejr, som svinger imellem sol, blæst og massive regnskyl. Men her er nu fantastisk smukt her i det Sydfynske.