I vores familie er det en tradition at se alle James Bond film. Det har været en tradition igennem flere generationer. Det er en fornøjelse at se denne skønsomme blanding af æstetik, arkitektur, musik, action, design, og meget meget mere, som går op i en højere enhed. Jeg læste en anmeldelse af  den nye James Bond film, og den var noget lunken. Da vi havde set filmen, i Scala Svendborg, var vi alle enige om, at det var en fantastisk film, som var tro overfor de tidligere 007 fortællinger. Så husk, at værdien af en oplevelse altid er betinget af hvem der har denne oplevelse;o). Normalt er jeg ikke til actionfilm, men James Bond er en undtagelse. Jeg vil hellere se film, hvor jeg får grinet helt ned i maven eller se film, som virkelig får mig til at tænke. Og nu hvor det handler om film og at tænke, så undrer det mig at folk tilsyneladende ignorerer de aldersbegrænsninger der er på film og computerspil. Der er en grund til, at der på film og computerspil står 3+,7+,11+,16+ og 18+. Det er fordi der har siddet nogle kompetente mennesker og vurderet om denne film eller dette spil er egnet for børn i den og den alder. Et barn på 3 år har IKKE godt af at se en film som er for 16+, fordi det ikke har de erfaringer som en 16årig har til at kunne gennemskue filmen. Og et barn på 9 år har heller ikke godt af at spille et spil, der er egnet for 18+, fordi det ikke helt kan gennemskue den forestillingsverden der er i spillet. I hjernen dannes der noget vi kalder for spejlneuroner, og disse spejlneuroner skelner ikke mellem hvilken virkelighed der er den virkelige virkelighed. Det er mærkeligt, at mange mennesker er bevidste om ikke at spise fødevarer med kunstige tilsætningstoffer, men ikke så bevidste om den “sindsforurening” film og computerspil kan være, hvis ikke man respekterer de aldersbegrænsninger der er på film og computerspil.