Efter nogle dage på censorarbejde i Sønderborg, og en dejlig Lillejuleaften med nevøer, niecer, fætre, kusiner, onkler og tanter – hvor juletræet blev vist og spist, blev det Juleaften. Albert og jeg havde pyntet juletræet med minder fra familie, og minder fra rejser, men også hjemmelavet julepynt, knallerter, julestokke og flethjerter med julegodter.  Jeg fik dén der følelse af at december var fyret af som en anden nytårsraket, da jeg stod op julemorgen. December er bare gået SÅ hurtig! Albert og Torben havde lavet de traditionelle svenske julekager, og vi fik bragt de sidste julehilsner ud pr.mail, pr sms, på skype og ja alt der kan lade sig gøre at sende julehilsner i og på. Vi fik også besøgt venner og familie om formiddagen, og om eftermiddagen tog vi i kirke. Vi tager altid i kirke Juleaften. Det er her jeg personligt mest kommer i den rette julestemning på selve dagen for Juleaften. Præsten holdt en meget kort, og meget aktuel prædiken, hvor hun sammenlignede modstandere mod at modtage flygtninge i DK med Kommandusen i historien med Emil fra Lønneberg. Vi læser altid juleeventyr hvert år, og et af vores yndlingsjuleeventyr er netop Astrid Lindgrens fortælling om da Emil fra Lønneberg inviterede alle fattiglemmerne til julemiddag på Katholt. Emils mor havde givet fattiglemmerne julemad, som Emil havde bragt ud, men Kommandusen havde taget det hele til sig selv, spist alt rup og stup, så ingen af fattiglemmerne fik noget julemad. Det blev Emil naturligvis harm over og inviterede derfor alle undtagen Kommandusen til Julefest. Faktisk tilbragte Kommandusen nogle kolde timer i en varulvefælde Emil havde gravet. Hvis ikke I har læst denne skønne julehistorie af Astrid Lindgren, så er der jo flere dage i juleferien hvor der er tid til det. Den kan varmt anbefales, fordi der både er alvor og latter i historierne om Emil fra Lønneberg. Efter Julegudstjenesten kørte vi hjem, og  Albert og Torben lavede den dejligste julemiddag, som vi afsluttede med en dyst om mandelgaven. Vi fik også danset Julen ind i hele huset – det er vigtigt for hele familien at vi får sunget og danset julen ind, ikke bare omkring juletræet, men også rundt i huset. Efter sang og dans var det tid til julegaver, og resten af juleaften gik med at sysle omkring sine gaver. Hvert år er der altid en eller anden der får noget der skal samles. I år var det en Ferrai i Lego, der skulle samles. Det blev en rigtig hyggelig juleaften, og dagen efter, 1. juledag slappede vi bare af med hyggelige sysler og dejlig frisk luft i den skønne natur. Jeg så en fantastisk film i tv, der hed Ladies of Lavender. Den er svær at gengive, for det er med engelske film ofte sådan, at man skal have hele sceneriet med for rigtig at kunne leve sig ind i den. Se filmen – den er en oplevelse.