Når vi sådan diskuterer de elektroniske finurlige muligheder der er i hverdagen i familien eller på arbejdet, er der altid delte vande. Der er så absolut fordele og ulemper ved de teknologiske fremskridt. Jeg kan mest se muligheder, men jeg er nu heller ikke helt blind for ulemperne. Min filosoferen over dette emne startede med at Albert viste mig en reklame fra PostDanmark. Det er en gruppe unge drenge, der for første gang hører om rigtige breve, der bliver bragt ud af rigtige mennesker, som hedder postbude. “Det er som SMS på cykel”, siger en af drengene. Reklamen (eller reklamerne det er en serie) er virkelig morsomme!!. Men det fik mig til at tænke på den forskel, der er i at være født ind i en tid med Ipad, Iphone,Ipod osv, og at være født i tiden før Ipad, Iphone osv. Mange bekymrer sig for den generation der er født ind i en tid med Ipad, Iphone osv. Det gør jeg nu ikke – tværtimod bliver det spændende at se hvordan den generation, der vokser op med Ipad fra de er 1 år, hvordan de vil problemløse og skabe kognitive skemaer når de f.eks. er 10 år. Hermed ikke sagt, at så skal alle små og store børn have ubegrænset tid med Ipad, Iphone og alle andre medier. Det er efter min mening ikke til diskussion, at det er forældrenes ansvar at sætte grænser for brugen. Men jeg ser Ipad og Iphone og andre medier, som kulturelle redskaber på linje med andre kulturelle redskaber, som min egen generation blev født ind i. Da jeg gik i 2.klasse eller var det 3.klasse (….hmm lang tid siden…) fik vi lov at bruge lommeregnere. Dét var det helt store, og ingen tvivl om, at det har gjort noget ved vores måde at arbejde med matematik på. Jeg er glad for, at vores lærer dengang fastholdt, at vi stadig skulle lave matematik og regning på “den gammeldags måde” altså regne det ud i hovedet. På den måde lærte vi dengang, som børnene nu, at beherske forskellige discipliner på forskellige erkendelsesmæssige niveauer, hvilket – tror jeg – udvikler hjernen. Så jeg er ikke så bekymret, måske fordi det er mit forskningsfelt dét der med erkendelse, men jeg er da ikke blind for, hvis børn fuldstændig overlades til teknologiens verden uden nogen form for vejledning. Når børn er født ind i en verden af Ipad og Iphone osv, ser de ganske enkelt bare noget andet end vi andre gør. Meget ofte kan de bruge medierne på en mere professionel måde end voksne kan, fordi de bare bruger mediet, som vi andre ville bruge en blyant. Et eksempel jeg kommer i tanke om, er da jeg overhørte en dame 60+ og en ung mand 20+ diskutere om det kunne lade sig gøre at lave kunst på en computer. I følge damen 60+ kunne det ikke lade sig gøre, så var det ikke rigtig kunst sagde hun. Det var den unge mand dybt uenig med hende i, og jeg vil give den unge mand ret. Men jeg kunne også samtidig se, at deres diskussion var et tydeligt eksempel på en kulturel kløft i forhold til den teknologiske udvikling.