Måned: februar 2016

Der er nu noget ved at vandre i bjerge….

Hele familien incl hund har lige været i Sydtyskland. Vi har nu på 3.år kørt ned til et område i Bayern, helt præcist Lam, et fantastisk sted at holde vinterferie. Vi bor på det skønne hotel Sonnenhof, som ligger lidt op af bjerget Osser i området Himmelreich. Ca. 20 km derfra ligger der et dejligt skiområde Grosser Arber. Vores dage går med bjergvandringer, skiture, wellness, tennis, dejlig mad, spil, bøger, tegning og meget meget mere. Jeg har nu på 3. år vandret pilgrimsturen op ad Osserbjerget til Mariakirche – en lille kirke der ligger i en lille lysning inde i skoven. Der er flere vandringsture til Mariakirche, men den som bliver betragtet som pilgrimstur er markeret med forskellige skildringer af Kristus korsfæstelse. Når man sådan har vandret aldeles alene og i en fuldstændig stille skov, kun afbrudt af lyde af fugle, så er det en hel speciel følelse, at nå frem til den lille smukke kirke og iagttage det smukke alter inde i kirken. Afhængig af hvilken vej, man tager op til kirken tager det ikke så lang tid, så det kan gøres på et par timer. Jeg filosoferer meget, når jeg går disse ture, og jeg får simpelthen så megen energi og inspiration – det må være den fantastiske bjergluft. I år havde Albert en af sine venner med på ferie. De faldt hurtigt ind i en rigtig teenagerrytme med solid morgenmad, skitur hele dagen, wellness lige så snart de kom hjem fra skitur. I wellnessafdelingen var de især glade for det udendørs svømmebassin. Det er da også  en helt speciel oplevelse, at svømme omkring med bjergene omkring dig i minusgrader. Efter wellness spiste vi alle en solid aftensmad, og herefter satte vi os i baren med et spil kort, ludo eller andet. Vi har virkelig nydt alle dagene, og kom hjem med fornyet energi.

Janni Anseæ

Pilgrimsvejen er markeret med en lille gylden statue af Maria….

Janni Ansel

 

 

Kulturkløfter eller kulturmøder – hvad er der nu galt med en bog?

Når vi sådan diskuterer de elektroniske finurlige muligheder der er i hverdagen i familien eller på arbejdet, er der altid delte vande. Der er så absolut fordele og ulemper ved de teknologiske fremskridt. Jeg kan mest se muligheder, men jeg er nu heller ikke helt blind for ulemperne. Min filosoferen over dette emne startede med at Albert viste mig en reklame fra PostDanmark. Det er en gruppe unge drenge, der for første gang hører om rigtige breve, der bliver bragt ud af rigtige mennesker, som hedder postbude. “Det er som SMS på cykel”, siger en af drengene. Reklamen (eller reklamerne det er en serie) er virkelig morsomme!!. Men det fik mig til at tænke på den forskel, der er i at være født ind i en tid med Ipad, Iphone,Ipod osv, og at være født i tiden før Ipad, Iphone osv. Mange bekymrer sig for den generation der er født ind i en tid med Ipad, Iphone osv. Det gør jeg nu ikke – tværtimod bliver det spændende at se hvordan den generation, der vokser op med Ipad fra de er 1 år, hvordan de vil problemløse og skabe kognitive skemaer når de f.eks. er 10 år. Hermed ikke sagt, at så skal alle små og store børn have ubegrænset tid med Ipad, Iphone og alle andre medier. Det er efter min mening ikke til diskussion, at det er forældrenes ansvar at sætte grænser for brugen. Men jeg ser Ipad og Iphone og andre medier, som kulturelle redskaber på linje med andre kulturelle redskaber, som min egen generation blev født ind i. Da jeg gik i 2.klasse eller var det 3.klasse (….hmm lang tid siden…) fik vi lov at bruge lommeregnere. Dét var det helt store, og ingen tvivl om, at det har gjort noget ved vores måde at arbejde med matematik på. Jeg er glad for, at vores lærer dengang fastholdt, at vi stadig skulle lave matematik og regning på “den gammeldags måde” altså regne det ud i hovedet. På den måde lærte vi dengang, som børnene nu, at beherske forskellige discipliner på forskellige erkendelsesmæssige niveauer, hvilket – tror jeg – udvikler hjernen. Så jeg er ikke så bekymret, måske fordi det er mit forskningsfelt dét der med erkendelse, men jeg er da ikke blind for, hvis børn fuldstændig overlades til teknologiens verden uden nogen form for vejledning. Når børn er født ind i en verden af Ipad og Iphone osv, ser de ganske enkelt bare noget andet end vi andre gør. Meget ofte kan de bruge medierne på en mere professionel måde end voksne kan, fordi de bare bruger mediet, som vi andre ville bruge en blyant. Et eksempel jeg kommer i tanke om, er da jeg overhørte en dame 60+ og en ung mand 20+ diskutere om det kunne lade sig gøre at lave kunst på en computer. I følge damen 60+ kunne det ikke lade sig gøre, så var det ikke rigtig kunst sagde hun. Det var den unge mand dybt uenig med hende i, og jeg vil give den unge mand ret. Men jeg kunne også samtidig se, at deres diskussion var et tydeligt eksempel på en kulturel kløft i forhold til den teknologiske udvikling.

book-748904_640

 

 

Der er magi alle vegne…

Jeg filosoferer nogle gange over, hvor lidt nogle mennesker har kontakt med deres spontanitet og glæde. Forleden dag var jeg fuldstændig flad i energi, fordi jeg hele dagen havde lyttet til “surstrålere”. Jeg skulle virkelig gøre mig umage for ikke at blive “suget” ind i “brokkernes univers”. Brok har en funktion, og surhed skal der til nogle gange, men jeg bryder mig ikke om brok som et “mønster”. Måske er det fordi jeg selv er inkarneret optimist, og jeg brokker mig da også nogle gange, men come on! Der er virkelig ikke andre end en selv, der er ansvarlig for om man er surstråler eller ej. Jeg ved selvfølgelig godt hvad der psykologisk kan være årsag til menneskers surstråleri, men alligevel undrer det mig, at det ikke går op for folk, at de vælger selv. Vi vælger selv, om vi vil have blik for mysteriet og magien omkring os. Vi vælger selv om vi vil smile til verden – den smiler altid igen har jeg erfaret. Forleden sad Albert og jeg og nød en sandwich og juice på BoBs – en rigtig dejlig juicecafé i Svendborg. Der er altid en på en og samme tid dejlig afslappet og alligevel hektisk stemning på BoBs. Albert kom glad fra frisør. Vi har Svendborgs bedste frisør, man bliver altid glad i låget, når vi har været til frisør hos Nefertete. Denne glæde tog Albert med sig til BoBs, det er som ringe i vandet….glæde spreder sig. Glæden og det magiske så jeg idag, da jeg var ude at gå. Små forårsblomster titter allerede frem, fuglenes kvidren lyder også lidt af at foråret er på vej, og har I lagt mærke til de fantastiske morgener? Jeg står dagligt op kl.05.00 (ikk i weekenden!!) bare for at nyde den helt specielle energi, der er om morgen. Disse vintermorgener med stjerner der funkler på himlen, og iskrystaller der reflekterer morgensolens komme – dét er magisk!!

Janni Ansel

Janni Ansel