Måned: januar 2017

Hvide hjortes magi

Vi har den fornøjelse at bo i et landområde omkranset af skov og strand, og det giver nogle fantastiske naturoplevelser til tider. Forleden morgen da jeg var på vej på arbejde, så jeg et helt fantastisk yndefuldt syn. Lige foran bilen kom der fire hjorte trippende og springende. De kom ikke alle fire på samme tid, men af erfaring ved jeg, at hvis der kommer en springende, så kommer der ofte flere. Og ganske rigtigt – der kom flere, så jeg stoppede bilen helt for at iagttage disse smukke dyr. Først kom der to voksne hjorte, og efter dem trippede en ung hjort, og til sidst ja så kom den smukkeste hvide hjort (!) –  ganske langsomt fulgte den resten af flokken. Jeg var fuldstændig betaget af dens væsen. Det er ikke så tit jeg ser hvide hjorte, så jeg faldt i staver over den magi, som dette smukke væsen udstråler. Da jeg kørte videre filosoferede jeg over naturens skønhed. Da vi bor lidt ude på landet, så er det også helt naturligt for os dagligt at se musvåger og falke. Vi har en falk boende ved vores hus. Forleden byggede Torben en falkekasse til den, fordi han tog den gamle tv antenne ned, som falken hidtil havde slået sig ned på. Falken har tilsyneladende accepteret ændringen, for den bor stadig hos os. Det er en speciel følelse af fryd, når jeg sidder på mit kontor, og kan se solen er ved at gå ned, så ved jeg at falken kommer. Jeg kan se den helt tydelig, fordi falkekassen hænger lige oven over vinduet. Den kan også tydelig se mig, men den har vænnet sig til os, og er derfor ikke sky. Igennem flere år har der boet falke hos os, og vi tager det som et sundhedstegn for vores have, at der er et rigt fugle- og insektliv.

Selvom jeg er født i Århus, og er glad for byen, så elsker jeg at bo på landet. Jeg tror det har noget at gøre med, hvilke steder der giver energi. Der er ingen tvivl om, at jeg får mest energi af at bo på landet. Apropos energi – så vil jeg da lige anbefale en fantastisk film – og ja bogen er også fantastisk – den hedder Eat, Pray, Love (Spis, Bed, Elsk). Det er flere år siden jeg læste bogen og så filmen. Men nu så jeg lige coveret til bogen, og kom i tanke om den fantastiske fortælling af Elizabeth Gilbert. Bogen skildrer en indre rejse og en ydre rejse i en kvindes liv – læs bogen og/eller se filmen og få en aha på så mange ting. Tilbage til Århus – denne skønne by er jo lige kåret til Europas Kulturby!! Det forstår jeg godt, selvom København jo også er en fantastisk by, så er Århus (som Svendborg) smukt kranset ind af skov og strand. Hele byen fejrede det med et festfyrværkeri af oplevelser. Desværre var vi der ikke selv til selve festfyrværkeriet, men vi vil da benytte os af de mange oplevelser, som Århus vil byde på her i 2017. Vi fulgte med på tv og det var da også en oplevelse, at se det flotte lysshow på havnens siloer, og det helt unikke optog af vikingeskibe med lys i oa. Under det gigantiske lysshow blev der fortalt en historie om menneskets udvikling, og der blev formidlet et godt budskab om at respektere naturen – ja hele vores planet Jorden, for at der overhovedet kan være tale om en menneskelig kultur. Jeg ved ikke om I har lagt mærke til det, men der er ligesom en “bevægelse” af seriøs kærlig omsorg for vores dejlige planet. Den kommer hovedsagelig fra den lidt yngre generation. Det er ligesom om denne generation tager ansvar for miljøet på en mere konkret handlende og langsigtet tænkende måde. Det er med denne generation, at der virkelig er kommet gang i bæredygtighed, recycling, etik osv. Jeg bliver personligt inspireret meget af disse nye idéer og værdier. Jeg ved godt at disse idéer har været her de sidste 50 år, men det begynder mere nu end før at præge den kollektive bevidsthed.

Ja, jeg havde jo ikke mit kamera med, så jeg kunne ikke tage billeder af de nævnte hjorte, men her er der billeder af hjorte, sådan som dem jeg så

Frost og klar sol giver helt specielle lysoplevelser – her i skoven en vinterdag……

Tillykke til Århus årets Europæiske Kulturby!!

Tag til Ønskeøen og se Peter Pan

Lige siden efteråret, og nu her vinter i det nye år, har Albert været travlt optaget af B&U Teaterets forestilling Peter Pan. Der er premiere d.9.2.17, og så spiller de ellers hver dag frem til og med d.15.2.17. Torben er travlt optaget i weekenderne med at lave kulisser sammen med andre forældre af børn der er med i forestillingen, og i det hele taget er det en travl tid i teaterets tegn. Jeg er sat på til at sælge billetter, og kan derfor slappe af til forestillingen kører. Det er en virkelig hyggelig proces, men den kræver at noget andet bliver sat på “stand by”, for det kan ikke lade sig gøre at nå alt, hvis det også samtidig skal være hyggeligt og sjovt. Det største arbejde er jo Alberts – han er på teateret flere gange om ugen, men når vi henter ham er han glad og energisk efter timers samarbejde med skønne instruktører og seje unge mennesker, der spiller med. Vi glæder os til at se forestillingen i sin helhed, og kan da kun anbefale, at flere ser med. Se mere info på www.boguteater.dk.

Lørdag var jeg i Ikea. Hold da lige op, det synes som om samtlige familier havde bestemt sig for at mødes i Ikea. Det er godt nok et års tid siden jeg sidst var der, og måske har jeg fortrængt hvordan det er. Jeg fik ihvertfald hurtigt hentet det jeg skulle, og så var jeg på vej hjem igen. Jeg får altid en trang til at skabe orden med kasser og kurve  osv. Hvor andre menneskers nytårforsætter meget ofte er kure af den ene eller anden art. Ja, så har jeg en tendens til, at sortere og smide ud i januar.  Så jeg købte noget til opbevaring i Ikea. Jeg har ingen tålmodighed, når det drejer sig om at følge en Ikea brugsanvisning, når noget skal samles. Men heldigvis er Albert mester til det. Det næste vi skal have gang i – og som måske mere er Torbens projekt, men jeg nyder det også, er at få sået frø til agurkeplanter, tomatplanter, chiliplanter, peberplanter osv. Vi købte frø da vi var i Frankrig og Italien, og har også stadig frø til bøftomater, som vi købte på Tenerife. Så det er spændende at få disse små souvenirs til at spire, for så i løbet af året at plukke grøntsager af planten. Planterne bliver selvfølgelig først plantet ud, når det er varmt nok i drivhusene, Det har Torben en fin fornemmelse for. I det hele taget elsker jeg det at der er projekter, så at sige for hver sæson. Det giver en dejlig ro, at følge naturens rytme, og sysle med de projekter, der hører sæsonen til. Flere og flere mennesker finder heldigvis ud af at geare ned, og flyde mere med i naturens gang. Tv serien Bonderøven er et godt eksempel på det med at vælge det enkle liv, og nyde årets rytme. Men der er mange andre, der vælger at tage vare på deres tid og livskvalitet. Forleden stødte jeg på en you tube video om Einsteinsk tid og Newtonsk tid. Den Newtonske tid (efter Isaac Newton) er objektiv, og det er her vi er styret af uret og under tidspres, står i kontrast til den Einsteinske tid (efter Albert Einstein), som er subjektiv og derfor afhængig af den person (subjekt), der oplever tiden. I den Einstenske tid er der ikke noget tidspres, fordi den defineret af den der oplever den. Ligesom når man er i flow f.eks. når man maler et billede, hører musik eller andet, der får dig til at glemme tiden. Se denne video https://youtu.be/4xqmJgo-l6k så får I en ultrakort forklaring på et ellers abstrakt emne.

I Peter Pan på Ønskeøen er tiden også magisk – den står stille!

Tiden står også stille for mig, når jeg fordyber mig i filosofiske emner……

……eller nyder fantastiske solnedgange….

…..eller fordyber mig i naturens forandringer i årstiderne….

….eller sætter mig ind i sunde værdier der præger min hverdag…….

……eller bare når livet sådan er Zen agtig – så føles det som Einsteintid.

Den korteste afstand mellem mennesker er et smil!

Forleden spurgte en kollega mig om hvorfor jeg smiler hele tiden, og det spørgsmål har jeg fået før både af samme kollega, men også af andre. For mig er svaret indlysende. For hver gang jeg møder en person, så har jeg et valg. Jeg kan vælge at være afvisende og ignorere vedkommende eller jeg kan vælge at være venlig og imødekommende. Jeg vælger ofte at være venlig og imødekommende, og i den situation har jeg det som Victor Borge – “Den korteste afstand mellem mennesker er et smil”. Jeg sætter mig oftest i den andens sted og tænker, hvad ville gøre mig glad? Ville det at møde “en kold skulder” eller ville det være at møde venlighed og glæde. Ja igen så vælger jeg glæde. Grundlæggende fordi jeg for det meste er et glad menneske. Det betyder ikke at jeg ikke kan have dage, hvor jeg er gnaven og sur, men jeg prøver faktisk på ikke at gøre det til andres problem, at jeg er i dårligt humør. Det lykkedes ikke altid, men for det meste er det sådan, at hvis jeg holder fast i at være venlig og imødekommende, så smitter det jo af på mig selv, at folk smiler igen. Men alligevel – ja jeg undres over spørgsmålet. I bogen Den Etiske fordring af K.E.Løgstrup skriver Løgstrup om, at etik handler om det enkeltes menneskes værd, om hvordan jeg handler i forhold til andre. Løgstrup siger “Det hører vort menneskeliv til, at vi normalt mødes med en naturlig tillid til hinanden. Det er ikke blot tilfældet, når vi træffer et menneske vi kender godt, men det gælder også, når vi møder en vildtfremmed……Det er måske mærkeligt, men det hører med til at være menneske, det ville være livsfjendsk at bære sig anderledes an. Vi kunne simpelthen ikke leve, vort liv, om vi på forhånd mødte hinanden med mistillid.”. Så når jeg får det spørgsmål om hvorfor jeg smiler, så kan jeg høre spørgsmålet, som et nysgerrigt spørgsmål ind til min  grundlæggende energi “glæde”, men også en slags mistillid til om det nu virkelig kan være rigtig, at jeg er glad. Jeg er godt klar over, at hvis man spiller en rolle som “flink pige”, så smiler man måske for at tilpasse sig. Nu er jeg ikke altid “flink”, hvis jeg er vred er folk som regel aldrig i tvivl. Men alligevel spurgte denne kollega mig, om jeg smiler, når jeg er sur? Hvortil mit svar er “det ville være miksede signaler”, hvis jeg er sur og gnaven er mit kropsprog anderledes. Men denne spørgen ind til mig og mit humør, fik mig til at filosofere over om vi efterhånden lever i et samfund, hvor folk er så bange, så triste og ængstelige, at det at møde et medmenneske som udstråler glæde pludselig opfattes mistænkeligt. I Den Etiske fordring siger Løgstrup, at hver gang vi møder et medmenneske – i fordringen – i og for sig holder vores medmenneskes liv i vore hænder. Der er en slags åbenhed og tillid dybt i hvert enkelt menneske i mødet med et medmenneske, og i denne fordring ja, så vælger jeg ofte at komme mit medmenneske i møde med venlighed og glæde. Det har jeg tænkt mig at blive ved med, selvom spørgsmål som hvorfor jeg smiler ud fra et Jantelovs synspunkt godt kunne lyde, som at jeg ikke skal tro at jeg er noget, at jeg ikke er bedre end andre. Jeg tror ikke på Janteloven, men jeg tror på den etiske fordring DERFOR er jeg venlig og imødekommende, og DERFOR smiler jeg og er glad. Det betyder ikke at jeg ikke som andre mennesker også har en livshistorie med sit indhold. Nej dét det betyder, er at jeg vælger at se enhver situation, som en mulighed istedet for en begrænsning. Der er tider, hvor jeg har lyst til at sige til folk – gå hjem og læs Søren Kierkegaard. N.F.S. Grundtvig og K.E. Løgstrup eller gå ud og se en solopgang, og lad os så igen tage diskussionen op om, hvorfor jeg smiler – jeg har et VALG!

Hvordan vi lever vores liv handler i virkeligheden om, hvordan vi perciperer (opfatter) os selv og vores omverden.

 

Morgenstund har guld i mund

Vi er allerede godt inde i det nye år 2017. Vi nød virkelig vores juleferie og vores Nytårsdage. Vi havde en dejlig Nytårsaften med gode venner, dejlig mad, dans og sjove lege. Selvfølgelig var der også fyrværkeri og dronningens nytårstale (nå ja i år over radioen) – ja alt hvad der nu hører sig til, sådan en Nytårsaften. Næste dag tog jeg al jule- og nytårspynt ned, satte friske blomster frem, og var i det hele taget parat til det nye år. Da jeg var barn, så vi altid Nytårsbal fra Wien, de gamle klassikere ala Sound of Music og skisport i Nytårsdagene. Jeg nyder at holde fast i den tradition, så jeg fik set My fair Lady med skønne Audrey Hepburn. Januar startede med et mix af skybrud, oversvømmelse, snestorm og dejlig solskin. Det vekslede fra stille solrige morgener og på en og samme dag en hektisk snestorm om eftermiddagen. Der var en morgen, hvor jeg ved solopgang gik rundt i haven, og nød stilheden og frosten, da der pludselig lød en larm af gæs over mit hoved. Himlen, som var lyseblå og lyserød af sol og himmel, var nærmest dækket af tusinde af gæs. Gæssene fløj i det karakteristiske v-træk. Men der var så mange gæs, at det virkede som “sort sol” (jf stærene). Jeg blev vildt betaget af et sådan morgenscenarie. Vi har oplevet flere af disse fugletræk, og det gør vi selvfølgelig hvert år. Men jeg bliver lige begejstret hver gang. Forleden Albert, Kastanje og jeg var ude at gå tur ved solnedgang fløj syv svaner hen over hovedet på os – sikke et smukt syn, og når svaner flyver følger der svanesang med, en skøn oplevelse. Albert og jeg gik og talte om det at sætte sig et mål og opnå det. Albert havde brugt sin juleferie på at arbejde og tjene penge til et stort tv, som han havde set på udsalg. Det får mig til at tænke på en youtube video med Simon Sinek, som taler om millenium generationen. Jeg er personligt ret træt af at høre om “utilpassede unge” og andre etiketter man kan høre blive brugt på de unge mennesker af i dag. De er overhovedet ikke “utilpassede”, men skønne unge mennesker. De er et resultat af de voksne mennesker, der er omkring dem, og det er netop det Simon Sinek diskuterer i videoen. Millenium generationen har ikke lært at de må arbejde for at opnå noget, så når de kommer ud på arbejdsmarkedet konfronteres de med de klare kendsgerninger. Jeg er enig med Sinek i, at det ikke kan være de unges ansvar, at de ikke har lært at arbejde, men må være de voksne omkring de unge. En af mine unge kursister viste mig videoen, og jeg blev så begejstret for det budskab, som Simon Sinek får formidlet.. Se videoen her og døm selv https://youtu.be/Sc5x-EcvQYY den giver ihvertfald stof til eftertanke. Noget andet jeg blev inspireret af, og det var nu mere forbundet med mit Nytårsforsætter, som for så vidt er det samme hvert år, nemlig at bevæge sig ud af komfortzonen, og her i 2017 vil jeg lade mig inspirere af Danny Gregory, som er kunstner. The Art of breakfast er en afslappet “teknik” til dagligt, at få gang i male- og tegnegrejet. I kan se ham her https://youtu.be/KPYmVBTrpK0 og måske selv blive inspireret.

 

Da jeg oplevede de mange gæs der fløj hen over himlen en tidlig morgen ved solopgang, havde jeg ikke mit kamera med mig, så jeg har fundet “stemningen ” i disse billeder.

Disse gæs flyver ved solnedgang …..

Det er skønt at bo et sted, hvor vi får så smukke naturoplevelser

Forårsblomster efter Nytår….

Morgenstemning i haven……