Måned: februar 2017

En flod af inspirerende idéer

Dagligt bliver jeg inspireret af alt muligt, og jeg bobler helt over med inspiration. Jeg prøver at følge med i alle de idéer, der popper op i mit hovede ved at skrive dem ned, men det er som en flod af gode idéer, der bare venter på at blive udført. Måske er det foråret som er på vej, og den energi det medbringer. En dejlig proces dét er det ihvertfald, men også sådan lidt øøøh hvad skal jeg gå i gang med først – kender I det? Her i weekenden fik jeg den idé efter at jeg læste en fantastisk inspirerende bog om Nordens gamle badehoteller, at hele familien skulle rejse rundt og besøge  alle disse gamle badehoteller. Det blev venligt modtaget af familien, og Alberts kommentar var “jeg tror hellere jeg vil til Sydafrika”. Så fik vi en snak om Nelson Mandela, og ja sådan popper alting op og fører en masse andre ting med sig. I det hele taget er der så meget betagende smukt dagligt synes jeg. Tag nu denne sanger Jack Savoretti som jeg tilfældigvis hørte. Hans sang “Catapult” får hårene til at rejse sig – lyt selv på dette link https://youtu.be/9nU1ujBBb2g Manden er gudesmuk i sig selv, men hans sang, lyrik og musik er simpelthen bare unik! Det smukke og enkle rører sig også i naturen dagligt. Jeg frydes over de små sarte forårsblomster som vintergæk og erantis. De ser så skrøbelige ud og så alligevel har de kraften til at bryde igennem og blomstre i en frostkold jord. Det er dag betagende ikk? Torben har travlt med at omplante de frø som han såede for nogle uger siden. Frøene er blevet til små grønne planter, og om ikke ret lang tid bærer de frugt og grønt. Jeg selv har jo mest med krukker at gøre på denne tid af året, og jeg har da sat et par hyacinter i krukker foran døren. Men ellers er det mest blevet til at fordybe mig i havebøger. Jeg elsker simpelthen at kigge i havebøger, og ja i så mange andre bøger, men for tiden er det have bøger. Jeg har jo tidligere nævnt, at vi er en familie der rigtig godt kan lide den selvforsynende tankegang, og med en mand som Torben, der i den grad har grønne fingre, så er vores have en rig mangfoldighed af  af frugt og grønt. Det bringer mig hen på emnet omkring kost. Vi spiser naturligvis dét der er i haven hver sæson, men f.eks. her til morgen  havde vores høns lagt ekstra mange æg, så fik vi dejlig røræg med basilikum til morgenmad. Vi fik en snak om hvad æg er godt for, og en af de ting jeg altid (ja lige siden jeg var barn) har haft en bred viden om, det er krydderurter og planter. Jeg har altid haft en interesse for at finde planter i naturen, der indeholdte det som min krop har brug for. Så i vores familie indtager vi f.eks ingefær, citron og hvidløg, hvis vi er forkølede eller andre sunde planter som naturen har skabt. Dét er efter min mening langt sundere end kunstigt fremstillet sundhedspræparater. Jeg så en film forleden, der bekræftede mig i, at mine valg af naturens produkter frem for kunstig fremstillede produkter ofte er at foretrække. Misforstå mig ikke, der vil givet være situationer, hvor det for nogle vil være nødvendigt med kunstigt fremstillede produkter, men se filmen Food Matters på Netflex – den giver stof til eftertanke. I kan se noget af filmen og dens diskussion her https://youtu.be/RwZY1jaw2EM?list=PLEB7B579138523955 . Jeg kan huske da jeg var barn, at min mor (Anny Ansel) altid lavede spinat og grønkål og ja måltider, som man i dag ville kalde for nordisk mad. Dengang havde jeg et anstrengt forhold til spinat og grønkål, men i dag spiser jeg spinat og grønkål med fryd, og er dybt taknemmelig for, at min mor var af en sådan støbning, at hun holdt fast i god sund kost. Min svigermor (Tove Madsen) havde heldigvis også hang til naturens kost. Så af hende har jeg lært at drikke det jeg kalder Nonnesaft, men som hedder Klosterfrau. Det er et urte udtræk, som er baseret på en ældgammel opskrift udviklet af munke og nonner. Denne Nonnesaft hjælper mod stort set alt, så jeg kan varmt anbefale at have det stående i Jeres husapotek.

 

Denne figur af Ganesha, som jeg har fået af en kær veninde inspirerer mig dagligt.

Torbens agurkeplanter er allerede kommet langt…..

Disse bøger er virkelig inspirerende at læse….

…og flere af Torbens planter….agurker, tomater, meloner, chili, peber oa…

Disse bøger er inspirerende hvis man vil fordybe sig i Nordens værdier…..

Forårstegn i haven…..

Albert og jeg var på galleri i Odense (Brandts Passage)  for et par uger siden, og der købte jeg disse ting lavet af kunstnergruppe Bob Noon. Klodserne står i vores gang, og vi flytter dagligt klodserne, så nye figurer skabes….

….flotte bordskånere lavet af Bob Noon. Der er så mange at de kan bruges som vendespil. Så det spiller vi ofte som god daglig hjernegymnastik.

 

Du skal bare tænke dejlige, vidunderlige tanker – så flyver du!

Det var så sandelig en helt fantastisk oplevelse med B&U Teatrets forestilling Peter Pan! Både børn og voksne blandt publikum var fuldstændig henførte til fantasien og forestillingernes verden på Ønskeøen i Aldrigland. Skuespillerne – børn og unge fra teatret – spillede fortrinligt. Lyd, lys og scenografi gik op i en højere enhed, og det hele bar præg af en engageret instruktør nemlig Pernilla Käthe Kopp. Vi forældre som var med som praktiske hjælpere (Torben hjalp til med at bygge scenen med Zdenek, som er professionel scenograf) fik mulighed for at opleve hele progressionen i en teaterforestilling. Det var en rigtig dejlig oplevelse, og vi gør det gerne igen. Skuespillere og instruktør fra teatret fik stående bifald fra publikum og presse, og de har i den grad fortjent det. Jeg blev selv meget rørt over de følelser, som forestillingen  Peter Pan fik frem i os. F.eks da Klokkeblomst er ved at dø, fordi hun har drukket af Kaptajn Klos gift, da var alle voksne som børn blandt publikum følelsesmæssigt påvirket med tårer i øjnene, da Peter Pan råber “Åh nej hendes lys går ud. Hvis hendes lys går ud, så dør hun. Hurtigt.Vi kan redde hende endnu. Hvis alle børn begynder at tro på feer igen. Sig at I tror på feer. Klap i Jeres hænder, hvis I tror på feer!” Alle blandt publikum klappede og klappede, og Peter Pan siger  “I gjorde det. I reddede Klokkeblomst. Åh tusind tusind tak. “. Jeg tror, at grunden til at vi bliver rørte, er fordi det berører noget dybt og ægte i os alle sammen. Jeg følte det som om mit hjerte var ved at eksplodere. Det mindede mig om hvor vigtigt det er at vi alle har kontakt til vor indre barn – kreativiteten, spontaniteten, nysgerrigheden osv. Michael Ende som har skrevet bogen “Den uendelige historie” er inde på noget af det samme,nemlig at det er vigtigt at have kontakt til sin kreativitet og fantasi. Hvordan ser en voksen ud der har kontakt til sit indre barn? Ja, spørger du mig vil jeg klart svare Dalai Lama. Jeg har mødt Dalai Lama personligt, da han for år tilbage var i København. Denne mand udstråler i den grad ægthed, autenticitet, nysgerrighed, medfølelse, visdom osv. Men det jeg mest husker i mødet med ham er hans varme humor og perlende latter. Dalai Lama er i den grad tilstede i Nuet i Nærværet, når man møder ham. Jeg tror at en del af Peter Pan forestillingens styrke også lå i, at publikum var fuldstændig Nærværende under forestillingen, fordi skuespillerne var så gode, og fordi instruktør, lyd, lys, scenografi og manuskript flød sammen i et fælles Nu i ca 1 times tid.

Dét der med ægthed – ja for mig hænger det sammen med passion. Sådan som Robin Williams f.eks. skildrer det som Mr. Keating i Døde Poeters Klub. Hvor Carpe Diem er centralt –  dette at leve sit liv fuldt ud. I filmen citeres poesi fra Henry Thoreau en amerikansk filosof, der bl.a. har skrevet Walden (“I went to the woods because I wished to live deliberately to front only the essential facts of life. And see if I could not learn what it had to teach and not, when I came to die. Discover that I had not lived“.) – og vidunderlig smuk poesi af Walter Whitman ( “The powerful play goes on and your may contribute a verse. What will be your verse?“) en af de bedste amerikanske poeter. Desværre virker det som om vores moderne samfund ud fra en rationaliseringslogik eller standardiseringslogik får kvalt en hel del af denne efter min mening medfødte ægthed. (Jeg skriver mere om dette emne på denne hjemmeside bl.a. i min kritik af uddannelsessystemets standardiseringspolitik)

Albert i rollen som John – en af børnene i familien Darling i Peter Pan

 

If it ain´t broke don´t fix it

Jeg undrer mig meget over politiske beslutninger til tider. En af vores gode venner har et ordsprog, som jeg kom til at tænke på forleden “If it ain´t broke don´t fix it”. Det han mente med dette udsagn er selvfølgelig, at man skal lade være med at ændre på noget, der i forvejen fungerer helt fint. Da han ejer et it firma er jeg sikker på, at han ved hvad han taler om. Og ja, jeg tænkte lige på dette ordsprog, da jeg endnu en gang stødte på et fænomen, hvor der var besluttet ændringer på noget, der i forvejen fungerede helt fint. Nu er det jo sådan med forandringer, at det meget ofte er mødt med modstand, men jeg tror på at man skal vurdere, hvilken slags modstand vi taler om. Hvis det er modstand på, at komme ud af komfortzonen – ja så er jeg selv ivrig tilhænger af, at man “skubbes blidt” ud af zonen. Men hvis vi taler om et felt eksempelvis i en organisation, der fungerer fint. Ja, så tror jeg det er klogere, at se på hvad der fungerer frem for bare at ændre det for ændringens skyld.

Det der med at “skubbe blidt”, det fandt jeg også i Dr. Shefali Tsabarys opfattelse af Conscious Parenting. Hun er klinisk psykolog, og har skrevet flere interessante bøger.  Jeg har selv den dybeste respekt for børn. Til tider ser folk på mig, som om jeg kom fra en anden planet, når jeg understreger, at det kunne være en idé at tage udgangspunkt i barnet, når voksne tager beslutninger om noget der har konsekvens for barnet. I min verden er det meget enkelt – hvis børn behandles med respekt vokser de op, og behandler deres medmennesker ordentlig. Det samme mener Dr. Shefali Tsabary tilsyneladende også – prøv at se i denne Ted Talk https://youtu.be/QM_PQ2WUD2k Det er en interessant vinkel, hun har på verdens emotionelle (følelsesmæssige) “tilstand”. Meget apropos verdens “følelsesmæssige tilstand” – hele familien så fredag aften “Det femte element” en af mine ynglingsfilm lavet af Luc Besson. Det er en fransk science-fiction film fra 1997, som på en tankevækkende måde gør menneskeheden opmærksom på hvordan vi behandler hinanden og vores jord. I kan se en smagsprøve her https://youtu.be/fQ9RqgcR24g og her https://youtu.be/4MR6D7tL38U  men tag Jer tid til at se hele filmen, det er virkelig en oplevelse!

 

Vi skal behandle vores medmennesker og smukke jord med respekt!

Jeg bliver daglig fascineret af lys og skyformationer…..

…og blot en hel almindelig dag over Svendborg Sund broen……