Måned: november 2017

Er fremtidens politik styret af Trojanske “heste”?

Jeg har undret mig over at mange politikere tilsyneladende ikke er opmærksom på hele den generation fra 00’erne som kaldes Millennials (generation Y) og generationen efter Generation Z forhold til formidling af politiske budskaber og måden det gøres på. Især generation Z er født ind i en internet kultur, som kan være svær at forstå for andre generationer – jo selvfølgelig generation Y. Nogle politikere er selvsagt fra begge generationer, men alligevel virker det som om politik kører efter en Generation X logik og ja måske endda en endnu ældre logik. Hos de yngre generationer synes jeg at se en “grøn” bæredygtig politisk bevægelse som bevæger sig nedefra og op. Det er her vi ser en generation, der tænker minimalisme, bæredygtighed, materielle delefællesskaber (eks. biler) oa, men jeg ser altså også en anden politisk strømning, som er mere at sammenligne med den Trojanske Hest. Se denne TEDx om “The future of Democracy – the Trojan Tactic” https://youtu.be/yGmGWZCE4h0 og vurder selv.

Det er jo en tid med lokalpolitisk valg, og jeg synes det er vildt spændende at høre hvad de unge spørger politikerne om. Det er gode og reflekterede spørgsmål – ihvertfald dem jeg hørte til vælgermøde her forleden, og jeg synes at de fleste lokalpolitikere var dygtige til at besvare spørgsmålene. Men jeg undrer mig alligevel over, at ikke mange spørgsmål og svar var baseret på at tænke ud af boksen…..sådan helt ud af boksen….altså ikke sådan en Jakob Haugaard tænkning, men mere en Silicon Valley agtig tænkning….Jeg bemærkede også at de yngre politikere havde en tendens til at samarbejde om besvarelse af spørgmålene, hvor nogle af de ældre politikere kørte den sædvanlige “pegen finger af den anden kandidat” – heldigvis var der dog ikke meget af det. Jeg noterede mig også at den eneste kvindelige politiker i panelet var den eneste, der gjorde opmærksom på at spørge ud til de unge hvad de havde af idéer om kultur, uddannelse oa.

Der er en fantastisk kulturel puls i Svendborg…..her er det et view ind til Harders…

…jeg håber de lokale politikere fik set de unges DreamWall…

Jeg var i København i weekenden for at hygge med mine superdejlige veninder, men gik først lige et smut ind i Helligåndkirkens bogmarked….

Den Store Bastian og Kinesis propaganda lige ved siden af hinanden  vidner om en tid hvor opdragelse og politik handlede om frygt og magt…..

….en tur ind om Illums Bolighus, som i sig selv er et drømmeagtig land…..

….og ja, nu hvor jeg  var i gang med at undersøge drømme, så gik jeg et smut på D’Angleterre for at studere mennesker….

…..det smukkeste jeg så var dog en Buddha ……

…Når du kigger væk.

Forleden så jeg en fantastisk udsendelse på DR, som hed “..Når du kigger væk”. Det er en dokumentar af Phie Ambo som handler om bevidsthed, altså det felt som jeg selv forsker i (se evt mine hjemmeside resonantintelligens.com som er en platform for nyeste forskning i mit felt om bevidsthed og resonans). Sjældent har jeg set en så gennemført interessant “fortælling” om fysik og metafysik. Da jeg selv arbejder med metafysik blev jeg vildt begejstret over den geniale formidling, som Phie Ambo har skabt i “..Når du kigger væk” se evt traileren her https://youtu.be/da9voXwRhqs Det er virkelig interessante spørgsmål der rejses i dokumentaren, og der er en del af forskerne jeg kender personlig. Eksempelvis viser Phie Ambo forskere der diskuterer om vand er bærer af information og kan kommunikere, om DNA har små “antenner” og indhenter information gennem vand osv. Jeg er ikke i tvivl om at vand indeholder information og kan kommunikere efter at jeg selv har taget uddannelse i Ny Tids Biologi – en uddannelse som jeg fik anbefalet af Nikolaj Sorgenfrei Blom som er med i Phie Ambos dokumentar. Se forøvrigt Nikolaj Sorgenfrei Blom fortælle om hans interessante forskning i kvantebiologi her https://youtu.be/v0BwZ5L9_6s Vi kan være glade for at der er nogle forskere som Nikolaj og Peter Lund Frandsen, der tør tænke ud af boksen og gøre pionerarbejdet, som ethvert samfund er dybt afhængig af.

Kronen på værket efter jeg havde set dokumentaren var en flot dobbeltregnbue lige uden for mit vindue, og det fik mig til at tænke på sammenhængen mellem lys, vand og farver…..

….det fascinerer mig også at vanddråber spejler……sådan lidt som et hologram….