Ja, det lyder måske mærkeligt at dette blogindlæg handler om at Se – det kan vel enhver eller hvad? tænker I måske – men jeg filosoferer faktisk dagligt over det paradoks, at vi ikke alle ser det samme i vores omverden. Afhængig af hvem vi er, så bemærker vi nogle forskellige ting. I gestaltpsykologien arbejder man med det faktum, at vi perciperer virkeligheden forskelligt, som terapeutisk redskab. Det er også ganske interessant, men jeg undrer mig også over det paradoks, som kvantefysikken har peget på; at iagttageren af f.eks. et partikel eksperiment påvirker eksperimentets udfald (Double Slit Eksperimentet, som I kan se her https://youtu.be/Bq69-MI9TA0.) Så tilfældigvis fandt jeg en dokumentar film, hvor biologen Bruce Lipton diskuterer “The Biology of Perception” se med her og reflekter over at virkeligheden i virkeligheden består af en mangfoldighed af virkeligheder, og derfor er det en kunst at Se https://youtu.be/jjj0xVM4x1I – fascinerende mysterie synes jeg. Så når jeg tripper rundt i haven, og iagttager blomster,planter osv så kommer jeg nogle gange til at tænke på filmen “Horton og Støvfolket” en fantastisk børnefilm, som rejser nogle spændende spørgsmål om universet og virkeligheden, temaer som vi ofte reflekterer over i vores familie. Nu er det mange år siden vi så den film, men det kan aldrig skade at se den uanset hvilken alder man har – se med her https://youtu.be/0c57WC9Vc30 Når vi tænker over, at vi selv bare er et “støvfolk” på en smuk blågrøn planet i et solsystem i blandt uendelige mange solsystemer, så er det da et spændende mysterie….
I haven er der for tiden en mangfoldighed af farver, former osv – i sig selv et spændende univers..
….hyld til kommende hyldesaft….
Torbens drivhuse og køkkenhaver står i fuld frodighed……
….majs til udplantning….
….og i mit “Eksperimentarium” bed blomstrer syrenerne …..
….sammen med pæoner i knop…
….blomsterknopper har noget helt særligt over sig…..