Måned: juni 2018

Farver og Striber på Arken

Midt imellem hektiske arbejdsdage og hyggelige stunder med familie og venner, fik jeg tid til at besøge kunstmuseet Arken, som jo ligger helt vidunderligt med udsigt til Køge bugt. Jeg nød virkelig at komme gående igennem marker med køer og får, vandområder med fugleliv, og så “pludselig” stå foran Arken, som oser langt væk af moderne kunst. Der var forskellige udstillinger, men den jeg var kommet for at se var J. F. Willumsen (1863-1958) “Farver og Striber”. Se udstillingen https://youtu.be/Qa-oE20T6HM .

Jeg kan rigtig godt lide Willumsens “streg” og det at han “tænker ud af boksen”, og præsenterer os for ny kunst, nyt sprog og nye fortællinger. Det er virkelig inspirerende hvordan Willumsen med alle sine forskellige talenter (fotograf, maler, arkitekt osv) mikser “genrer” som man ikke lige havde set kunne mikses. Så det var en skøn oplevelse at se mange af J. F. Willumsens mange billeder samlet på Arken, og film fortællinger af og om Willumsen. Jeg så også Ugo Rondinone udstillingen “Ensomhedens Sprog”, som bestod af et slags drømmelandskab af klovne (meget naturtro). Se en introduktion til kunstneren Ugo her https://youtu.be/gMNoQpe4LUY og lær lidt om Ugo Rondinone, som jeg ikke kendte før jeg så hans kunst på Arken.

Skønne malerier af Willumsen…….

Spændnende fortællinger af og om kunstneren….

…og skønne malerier af Willumsens kvinder….

Ensomhedens sprog af Ugo Rondinone………

….og ja, jeg har glemt kunstneren, men denne ko fik mig til at tænke på en dokumentar jeg engang så, som I kan se her https://youtu.be/nV04zyfLyN4 den hedder Cowspiracy og giver stof til eftertanke..

Der er nu også inspirerende naturlig kunst hjemme i haven…..

Rosens navn

I disse dage hvor vejret dagligt velsigner os med solskin, blomstrer vores roser i fuld flor i haven, og når jeg går rundt og betragter dem, dufter dem osv, så kommer sangen Kiss from a Rose sunget af Seal i mine tanker. Lyt med her https://youtu.be/AMD2TwRvuoU jeg tror den er fra en Batman film, hvor vores opfattelse af virkelighed udfordres. For mange år siden læste jeg en bog af Umberto Eco, der hedder “Rosens navn”. Bogen i sig selv var fantastisk, men det synes jeg også at filmen var. William af Baskerville var den “figur” i historien, som jeg fandt mest spændende (og det var en fornøjelse at se Sean Connery i den rolle), fordi det handlede om nysgerrigheden og en søgen efter de “forbudte” idéer og udvikling af videnskab og opfattelsen af virkeligheden. Historien finder sted i et munkekloster i Italien ca. 1327, hvor Inkvisitionen jagtede enhver der viste interesse for de “forbudte” idéer. For mig var den ekstra interessant, fordi historien i bund og grund handlede om tro og videnskab, som baggrund for en “kriminalgåde”. Se evt traileren til Rosens navn her https://youtu.be/CsjKsl1bY0Y  Dengang diskuterede man tro versus videnskab, og dengang kunne man blive brændt på bålet for sin nysgerrighed. Så voldsomt er det dog ikke i nutidens diskussion om tro og videnskab, måske fordi kvantefysikken har banet vejen for dén diskussion. Men alligevel kan jeg se, at forskere der tænker ud af boksen, gør den etablerede videnskab usikker (måske fordi forskere der tænker ud af boksen piller ved grænserne for tro og viden), og reaktionen på forskere der taler om “forbudte idéer”, ofte er at finansieringen af deres forskning ikke er prioriteret på samme måde, som forskning i den etablerede videnskab. Da jeg selv er forsker, så har jeg tit undret mig over, hvorfor man finder det interessant at bekræfte det vi allerede ved. Det er da langt mere interessant, at forskere der tænker ud af boksen flytter vore “grænser” mellem tro og viden. For mig er det blot en del af en dynamisk udvikling af erkendelse. Så grænser der flyttes i forhold til vores erkendelsesmæssige udvikling er en naturlig (evolutionær) proces båret af nysgerrighed og som sådan virkelig interessant.

Smukke smukke roser i haven….

Her en roses udviklingsproces…..

…og smukke pæoner..