Kender I det – glæden over de små ting her i livet, der giver stor glæde?. Det er en fornøjelse at gå rundt i vores have og høste nødder, tomater, agurker, vandmeloner, vindruer, chili, pærer, æbler, grønkål, rødbeder og ja, der er bare SÅ meget jorden byder på i vores have. Vi havde et familieprojekt denne søndag, hvor vi alle hjalp til med at nedrive Alberts gamle klatretårn (bygget for 12 år siden, der går helt nostalgi i sådan en proces….) og vi fik også revet vores gamle hønsegård ned. Vejret var fantastisk, og det føles bare rigtig godt, når vi sådan knokler og får projektet i mål, samtidig med at vi får tid til at nyde Torbens gode hjemmelavede blommesaft og et par kiks. Lørdag var vi i Jazzklubben på Anexet ved Lundsgaard Gods i Kerteminde. Her fik vi en dejlig middag i Café Agnes og hørte herefter Cæcilie Norby og Lars Danielson  lyt med her https://youtu.be/kSa-BjuNkxk . Albert var især betaget af Lars Danielsons fantastiske soloer.

Septembervejret er jo stadig nærmest sommeragtig, og vi har da også nydt at sejle en del, og vejret var også med Sydfyns Lufthavn (på Tåsinge), da Svendborg Flyveklub havde 75 års fødselsdag. Det var et fest fyrværkeri af opvisninger af forskellige fly typer gamle såvel nye. Jeg fandt det vildt fascinerende at både F16 og små modelfly lavede loops og fløj i formationer oa, men jeg så det hele fra landjorden i kikkert, fordi jeg var optaget af gøremål hjemme. Albert og Torben var naturligvis oppe i luften (!) Så dagene i september handler meget om til vands, til lands og i luften….Dronning Margrethe kom da også til vands med Kongeskibet til Svendborg. Jeg havde ikke lige tid til at stille op og se hende, men fik da lige et glimt, da hun skulle rejse igen og gik ombord på skibet. Ind imellem fik jeg læst nogle gode bøger imens jeg nød godt af vores månedlige Betterbox. Hvis ikke I kender dette koncept, så er det på tide. Dét er et fantastisk koncept efter min mening; du støtter en genial iværksætter, du støtter et grønt fællesskab og du modtager månedlig de dejligste økologisk snack til ren selvforkælelse. Se med her https://betterbox.dk/?gclid=EAIaIQobChMI0pSpvLvC3QIVw-J3Ch3swA2ZEAAYASAAEgIBuPD_BwE

 

Roser som altid i haven…..

Macon druen i drivhuset….

Kæmpe Lobo æbler i haven….Torben har lavet en del æblemost….

….flere tomater…..

….og Morgenfruerne blomstrer også stadig…..

….sammen med Rønnebærene….

Dronning Margrethe på vej op i Kongeskibet…..på en af de få gråvejrsdage…

Lars Danielson dybt koncentreret…..

…og fantastiske solnedgange set fra vores have……

…imens kan vi jo lige forkæle os i Kindness fra Betterbox……

….og være taknemmelig for al den skønhed, der er lige foran os….