Her midt i julemåneden fik Torben og jeg tid til at se “A Star is born” – en fantastisk film med Lady Gaga og Bradley Cooper. I kan se traileren til filmen her https://youtu.be/bo_efYhYU2A Jeg har set filmen “A star is born”  3 gange nu. Første gang var med Judy Garland https://youtu.be/ABGd0iiRXKU i en helt anden genre, og anden gang var med Barbara Streisand og Kris Kristofferson https://youtu.be/838aCpFNpjA men det er helt klart “A star is born” med Lady Gaga, der er min favorit. Nu er december allerede næsten slut. Vi har været til en del julefrokoster og til Julemarked på Frederiksøen. Julehygget hjemme med spil og julefilm, gode bøger – og ja jeg nåede også at se Paprika Steens “Den tid på året” en morsom  julefilm https://youtu.be/r0YdLt2iksE med et tragikomisk twist. I år valgte vi at holde jul i Alperne sammen med gode venner for at være sikker på en hvid jul. Hvid det var julen – og i den grad hyggelig. Alperne er jo et utrolig smukt område, og vejret var med os. Solskin, blå himmel og hvid sne. På juleaftensdag nåede jeg et smut i den smukke kirke i Skt. Johann. En velsmagende julemiddag på Hotel Alpendorf, hvor vi boede og en aften med hyggelig spil og snak med vores venner. Hele ugen var dejlig afslappet med ski, snowboard, wellness, god mad, afterski, gåture oa. Jeg fik også tid til at se dette spændende interview med Robert Green en spændende forfatter og journalist. Se interviewet her https://youtu.be/My1BiC1saaQ  Skønt at nogen sætter ord på dét jeg tænker. Dét der med at sætte ord på – ja, det mestrer Anders Matthesen også i den grad. Hele familien var i biografen og se Ternet Ninja, og det var en hylemorsom oplevelse. Vi kan i varmt anbefale Jer at se filmen – den mand (Anders Matthesen) er genial! https://youtu.be/JomgeiCFJ6E

Skønne bjergtoppe i Alperne…

Den smukke kirke i Skt. Johann

Vi fik spillet Risk, som vi fik i julegave af vores venner…

…og da vi kom hjem fra en dejlig juleferie tog vi i biografen og så Ternet Ninja

…og ser frem til at skåle det nye år ind med denne champagne….