Albert og jeg besøgte nogle højskole venner forleden weekend i København. Vi havde måneder forinden aftalt at se Phantom of The Opera på det Ny Teater. Det blev en helt fantastisk oplevelse af  skønne Andrew Lloyd Webbers musikalske genialitet.  Se med her https://youtu.be/Rwpp2anTfeo og inviter så hele familien ind og se Phantom of The Opera. Speciel denne scene giver mig gåsehud – denne version er på engelsk https://youtu.be/77umP7IRxD4 I det Ny Teater blev der sunget på dansk og det lød også godt, men jeg foretrækker engelsk.  Det Ny Teater er i sig selv en dejlig arkitektonisk oplevelse af Art Nouveau fra 1908. Vores venner tog os på en lille sightseeing på Vesterbro inden vi gik i teateret. Så vi gik ned af Saxogade og mindedes skønne Jytte Abildstrøm i “Sonja fra Saxogade” https://youtu.be/sXR8cb-rC3I og Vesterbro Ungdomsgård – kan I huske dem? https://youtu.be/Mkbe2AxDU-M  Nu vi er ved nostalgien kom jeg også i tanke om den hylemorsomme tvserie der hed Nanny Fine. Den handlede jo om en Broadway komponist, der ønskede at opnå den samme succes som Andrew Lloyd Webber. Se med her hvis I helt har glemt serien https://youtu.be/sEtG5C5zcUk

Flere dejlige oplevelser her i vinteren – svaner i hundredvis på marker rundt omkring, hvor vi bor. Jeg kan se dem flyve vest på i solnedgangen fra mit kontor, og imens jeg observerer dette skønne øjeblik, ser jeg at vores falk også sidder og nyder aftenskumringen. I en tid hvor alting går alt for hurtigt og hvor vi alle mere eller mindre render rundt med hovedet under armen er det en befrielse at se naturens æstetik. Jeg kom den aften i tanke om en Zen historie, som I kan se her https://youtu.be/PSlvBuovLv8 Den er et godt billede på den hektiske tid vi lever i.

 

Svanerne flyver mod vest…..

….og falken observerer de samme svaner som jeg…..