Hele familien er forelsket i “aussierne”. Vi har været på en længere tur til Australien februar-marts, hvor vi besøgte flere forskellige fantastiske steder Down Under. Vi startede med at ankomme til Sydney i februar og boede her en uges tid. Vi oplevede en af de bedste jazzsangerinder i Australien i Sydney Operahouse. Det var virkelig en helt speciel oplevelse, at sidde der i Jørgen Utzons verdensberømte skabelse, og høre jazz, der fik hårene til at rejse sig. Lyt med her til Vika Bulls smukke fortolkning af Etta James “I’d rather go blind”  https://youtu.be/EIhcLUQYrDI og lyt til Etta James selv her https://youtu.be/uZt1xKtPbUQ. Vi fik set en del af Sydney her i blandt Bondi beach, men vi fik også besøgt et utroligt smukt australsk tøjbrand som hedder noget så poetisk som “Song for The Mute” https://shop.songforthemute.com/collections/womenswear som Albert fandt frem til. Vi var så heldige at komme ind “bagved kulisserne”, hvor de unge designere fortalte om deres opbygning og branding af dette helt specielle tøjmærke, der er af virkelig høj kvalitet baseret på fineste tekstiler fra Japan og Italien og syet af virkelige dygtige designere. Efter en uges tid i Sydney fløj vi til Uluru (Ayers Rock), hvor vi blev hentet af en lokal ranger. Vi var i australiens outback i 3-4 dage, og det var her vi i den grad fik Australien helt ind under huden. Det er en helt ubeskrivelig smuk oplevelse, at ligge der i telt og se op på stjernerne og månen, og se Mælkevejen så tydelig. Vi var så heldige at opleve Uluru, som er det allerhelligste for de australske aborigins, sammen med en af de lokale anangu kvinder. Hun fortalte os om de forskellige levemåder for aboriginals, om deres kunst osv imens hun forklarede de flere tusinde år gamle hulemalerier, der var rundt omkring på Uluru. Vi var også på en vandre tur i Kings Canyon. Her vandrede vi rundt på en 6 km lang tur i stegende hede (42 grader). Heldigvis var vi startet før solen stod op med at vandre, for da solen først kom frem, så var der virkelig varmt, men også usædvanligt smukt. Naturen i Kings Canyon mindede om nogle af scenerne fra Crocodile Dundee (og det gjorde de australske barer i Outbacken også) se med her hvis I ikke kan huske den https://youtu.be/MH_MObR3G54  Efter dagene i outbacken kørte vi af de støvede Desert Roads – den rute som i filmen Priscilla, Queen of the Desert også kørte af https://youtu.be/QgFDIinCeYI – til Alice Springs. Jeg har altid drømt om at se Uluru og Alice Springs, og det var en helt speciel oplevelse pludselig at stå der i hjertet af Australien. I mine unge dage så jeg serien Flying Doctors https://youtu.be/ZS3nX8i1z5o  som tog udgangspunkt i dagligdagen i Alice Springs.  Efter et par dage i Alice Springs tog vi til Adelaide, hvor vi besøgte en af de udvekslingstuderende vi har haft. Vi tog herefter til Kangaroo Island som var en vidunderlig oplevelse af kænguruer, koalabjørne, sæler, søløver, dingoer oa. Vi besøgte Eucayptus og honningfarme og så den smukkeste natur. Det var virkelig en fornøjelse at se og høre om Australiernes forhold til miljøet omkring dem. Respekten for naturen var kendetegnende for mange af de aussier vi mødte. Da vi havde været på Kangaroo Island et par dage rejste vi videre i autocamper. Vi kørte ruten fra Adelaide til Melbourne – Great Ocean Road, hvor vi hver eneste dag besluttede os for at bo på en ny fantastisk strand. Naturen er helt ubeskrivelig smuk i Australien. Efter 8 dage og 8 forskellige strande landede vi i Melbourne, hvor vi boede en lille uges tid. Her så jeg en virkelig spændende udstilling om Mandelas liv https://youtu.be/dkbPAiVuYHM og mere om aboriginal kunst og kultur https://youtu.be/504IxoTETEU

Foråret var startet, da vi kom hjem til Danmark igen. Dagene gik hurtig med at få samlet op på arbejde og skole, og weekenderne gik med besøg af venner og familie. Jeg fik dog tid til at se dette spændende interview med Seth Godin https://youtu.be/F80WmftF5YY og er også ved at læse en af hans bøger. Seth Godins kritik af de samfundsmæssige institutioner som f.eks. uddannelse fik mig til at tænke på Pink Floyds “We don’t need no education” fra The Wall https://youtu.be/fZvedvqnhV8 og jeg er helt enig med Godin i at uddannelsessystemet fungerer ud fra en gammel industrialiseringslogik, der ikke giver mening for de studerende. Sidste weekend var Torben, Albert og jeg i Kulturhuset i Svendborg for at høre Esben Just og Margrethe Grarup – det var en fantastisk oplevelse se med her https://youtu.be/0jPHOBh1Caw  og her https://youtu.be/s1a2g6m-6Ho Albert som spiller nogen lunde samme genre som Esben Just blev inspireret til at spille nye numre på klaveret. Vejret har jo i disse dage været solrigt med blå skyfri himmel, så Torben har fået lagt kartofler, sået osv. Jeg har fået plantet et par krukker og været ude at bade et par gange med en veninde – vandet er 6 grader, så det var koldt men skønt!

Sydney Operahouse ved aftentide – lige efter vi har lyttet til Vika Bull og hendes fantastiske fortælling og performance om Etta James liv

…mange steder i Sydney var virkelig smukke både ude og inde…

…og der var varmt meget varmt, så det var vigtigt at drikke vand hele tiden..

Uluru som er aboriginals helligste sted og stedet for Dreamlines….

Vi gik ture rundt omkring Uluru …..

…og så tusinde år gamle hulemarier i flere forskellige huler…..

…og vi så Uluru både ved solnedgang og solopgang….

…og var også i Kings Canyon …..

Her er vi nået til Alice Springs…….

…og her er vi på Kangaroo Island…..

…og Great Ocean Road ….

…og en af mange fantastiske strande….

…og til sidst Melbourne

Albert insisterede på at vi fik set denne røde sø i Melbourne…

Hjemme igen – så er det blevet forår…