Hele sommeren hver eftermiddag har jeg lyttet til Bob Marleys fantastiske sange og med en lyrik jeg synes flere mennesker burde reflektere over. Hvorfor? spørger I måske – jo, fordi jeg møder flere og flere mennesker, der apatisk siger “sådan er systemet, der er ikke noget man kan gøre ved det desværre…”, ” Systemet er alt for stort til at det kan ændres…”, og derefter hører jeg folk sige “Jeg skal kun være på arbejdsmarkedet x år, så jeg er sådan set ligeglad”. Denne holdning (!) – ja, det er så absolut “rødt flag” for mig. Jeg tænker på Bob Marleys ord “Rise ye mighty people. There is work to be done, so let’s do it a little by little. Rise from your sleepless slumber….We are more than numbers” Lyt her https://youtu.be/dq-_js08tU0 og evt. tage en beslutning om at følge antropologen Margret Meads udsagn, som jeg personligt tænker på jævnligt ” Never doubt that a small group of thoughtful, committed, citizens can change the world. Indeed, it is the only thing that ever has”. Jeg tænker her på ansvaret der ligger for dem som kommer efter os, som filmen (jeg før har delt på denne blog) “For the next 7 generations” taler om, men også om “motivationen til at ændre” til gavn for dem, der kommer efter os. Lyt med her til Simon Sineks tale om “Change your future” https://youtu.be/CZx4DTglHJc

Nå, men jeg har ikke kun lyttet til Bob Marley, men også – sammen med Albert – nydt endnu en fantastisk uge på Rødding Højskole. Min skønne veninde og jeg havde meldt os til danseworkshop hele ugen, så vi har danset, danset og danset, og hvor ER det bare dejligt at danse. Man kan kun blive glad af at danse (og skråle med på kendte sange). Det er en fantastisk dejlig fornemmelse, når vi alle på holdet danser i én fælles koreografi på ét tidspunkt, og det næste danser solo og i helt sin egen kropsbevidsthed og rytme. Hvis I selv skulle få lyst til denne oplevelse kan I jo tjekke Anja Vintov’s hjemmeside her https://www.anjavintov.dk/flowdance/ jeg kan varmt anbefale Anja. Da vi kom hjem fra Rødding Højskole tog Albert direkte til Langeland Festival og Torben og jeg tog ud og sejle. Nå – ja så pludselig er det august i morgen, hvor blev den sommer af? Når jeg tænker over det er den gået med dejlige venner til grillaften, gode bøger, cafébesøg, dejlig musik, haven, sejlture, badeture og skønne oplevelser med familien og meget meget mere, så det er vel i grunden ikke så underligt, at også sommeren er gået hurtig.

Skønne buketter fra haven….

Så er vi på Rødding Højskole og igang med at riste skumfiduser over bålet….

Vi fik tid til at vise vore venner den smukke gamle Ambrosius Eg på Tåsinge

Spændende insekter i haven …. her en grøn guldbasse..

..og den tid på året, hvor solsikkerne blomstrer…