I 1956 skrev K.E. Løgstrup bogen Den etiske fordring. I bogen giver Løgstrup udtryk for den grundlæggende tillid vi mennesker har til hinanden. Vi mennesker fordrer den anden i de suveræne og spontane livsytringer. Vi har, siger Løgstrup, noget af menneskets liv i vores hånd, når vi møder vores medmennesker. Jeg er enig med Løgstrup, og kan varmt anbefale at læse bogen Den etiske fordring. Bogen er et overflødighedshorn af vise ord om menneskeværdighed og troen på medmenneskelighed. Se med her i dette foredrag, der handler om den etiske fordring https://youtu.be/mKjVY1S4LDM . En anden betydningsfuld bog er Viktor Frankls bog Psykologi og Eksistens. I denne bog beskriver Frankl menneskets behov for mening – lyt med her https://youtu.be/vsRXR1SJCHs Disse to centrale begreber Etisk fordring og Mening er for mig grundstene i de værdier, der bærer menneskeheden oppe. Derfor er det særligt interessant og iagttage de socialpsykologiske reaktioner på den pandemi vi oplever lige for tiden. Der er naturligvis mange andre værdier, der er centrale, men i en situation som denne 2020 pandemi, synes jeg især at Etisk fordring og Mening er centrale problemstillinger. Endnu en bog der er væsentlig at have med i betragtning er bogen The Art of War lyt med her https://youtu.be/X7rhovBK_eA og reflekter så over den stigende sociale kontrol, som er kommet i kølvandet af pandemien.

Vi har i familien indrettet os med at arbejde, skole oa indrettes midlertidig på en anden måde, og vi nyder især at få tid til at være kreative i dette helt vidunderlige forårsvejr. Heldigvis har vi den smukkeste natur omkring os, så vi har ikke på nogen måde følt os “isoleret” , men nydt den “slow living” effekt, der er opstået på baggrund af pandemien.

De smukkeste forårsblomster stråler i haven

….. og træerne begynder at blomstre…
……svanerne danner par og bygger reder….
….og anemonerne titter frem i skovbunden…