Foråret er ved at være slut, og syrenernes duft og svalernes kvidren vidner om at snart er det sommer. Foråret 2020 vil være det forår, hvor folk på en og samme tid stod sammen og alene, og jeg håber at alle på et eller andet plan fik reflekteret over hvilke værdier der for dem er væsentlige værdier. Rudolf Steiner skrev engang “Everyday Something must be achieved inwardly”, og jeg er fuldstændig enig med ham. I stedet for at lade sige vildlede og forføre af den massive underholdningsindustri og politiske manipulation, der dagligt formidles af medierne, bør vi vende blikket indad og lytte til os selv og mærke efter, hvad der er væsentligt – lige her og lige nu. Personligt tror jeg ikke det er væsentligt, at jeg følger med i en kagedyst på tv, og jeg mener heller ikke at jeg skal bruge det smukke forårs solskinstimer til at følge med i Tiger King en ny tilsyneladende populær serie på Netflix. Men sådan er vi så forskellige. Jeg vil meget hellere bruge tid på at læse det nye magasin fra Sustain Daily. På forsiden af det fjerde magasin Sustain Yearly står der “De største forandringer kommer indefra”, og hele magasinet er fyldt med konstruktive bud på fremtiden fra folk, der har vendt blikket indad. Hvis ikke du kender Sustain Daily så er det på tide – se med her https://sustaindaily.dk og få tips til en bæredygtig hverdag.

Nu vi er ved det her om væsentlige værdier, så se med her i denne smukke film om taoismen og dens værdier. Filmen hedder “The Art of Effortless Living” https://www.youtube.com/watch?v=IuDY8m72tgk og minder mig om, hvordan jeg engang for mange år siden var fordybet i det fantastiske taoistiske værk, der hedder Tao Te Ching, og jeg kan varmt anbefale dette fantastiske værk – lyt med her https://www.youtube.com/watch?v=o2UYch2JnO4

Vores forår er gået med travle dage på arbejde, og hyggelige stunder med venner og familie, og selvfølgelig nydelsen af vores have og nydelsen af Svendborg Sund fra vores båd. Vi er så glade for at Efterskolerne blev åbnet igen – al den glæde og kærlighed, som Albert og andre unge fra Vesterdal føler for hinanden og lærerne, og nu får mulighed for at nyde frem til sommerferien, er en gave i sig selv at overvære. Men også det fantastiske lys i de solopgange og solnedgange der i dette skønne forår skabes morgen og aften er betagende. Forleden gik jeg mig en tur til det smukke naturområde, der hedder Vejlen. En mangfoldighed af blomster og fugle omkranset af gule rapsmarker og glade køer med nyfødte kalve møder mig på min vej.

Æbletræerne i haven blomstrer …
Yndige vejgrøftsblomster på min vej til Vejlen…
…smukke rapsmarker..
…og glade køer og kalve på græs…
…dejlige sommerfugle….
….og fine engkabbelejer…
….bittesmå forglemmigej…
…og tilbage til haven igen – hvor er naturen dog smuk…..