Forleden til Sankt Hans fejrede vi Midsommernatten med en sejltur i Svendborg Sund til Kammerateriet, dejlig boblevand og tapas og hjemme igen skønne jordbær (fra haven selvfølgelig), vandmelon, Chardonnay og selvfølgelig knitrende bål. Vi havde en snak om den, efter min mening, fuldstændig frastødende idé om, at sætte en kvindelignende dukke på toppen af bålet, og fejre at “hun” brændes på bålet. Jeg forstår simpelthen ikke at man kan overse det historiske faktum, at man i middelalderen brændte kvinder (som blev beskyldt for hekseri) på bålet, udelukkende på det grundlag, at hendes visdom (Sophia) og naturlige feminine intuition og sammenspil med naturen, ikke faldt i magthavende mænds (og kvinders) smag. I virkeligheden fejrede man tilbage i tiden Midsommeren og dagens længste dag, hvor lyset og naturkræfterne var stærkest. Så når vi fejrer Sankt Hans/Midsommernatten, så fejrer vi lyset og transformationen i relationen til naturen.

Kvinden som symbol og transformationen i lyset er arketypisk, hvilket vil sige, at det er universelle symboler, som alle bevidst og/eller ubevidst forstår uanset kultur. Jeg er selv dybt fascineret af Carl Gustav Jungs teori om Arketyper, som I kan høre en længere version om her https://youtu.be/RyiccI0PZxM og en noget kortere og lettere version her https://youtu.be/wywUQc-4Opk . De fleste kender formodentlig mere teorien om personlighedstyper ud fra Myers-Briggs, som grundlæggende bygger på Jungs teori – lyt med her https://youtu.be/VoHvzPDoBuk . Gå et skridt dybere i forståelsen af Divine Feminine Sophia i denne video, hvor Kristena West M.A. i Transformative Arts & Consciousness fortæller om kvinden som Arketype https://youtu.be/1Mkb87VWHYU

Der er mange kvindelige arketyper jeg kunne bruge som eksempel – især var jeg fascineret af historien om Jeanne D’Arc som blev brændt på bålet 1431. Lyt med til Leonard Cohens smukke skildring af (arketypen) Joan of Arc https://youtu.be/VF8j610na1g . Den Keltiske kvindearketype er nok den, der ligner vores nordiske vikingekvinde mest. Se med her https://youtu.be/1GIK2p708q4 Da jeg for nogle år siden boede i Irland, stødte jeg på en fantastisk bog Anam Cara af forfatteren John O’donohue, hvor han beskriver skønheden i det arketypiske ud fra den Keltiske opfattelse. Se med her https://youtu.be/UyCzIU9jPFk – bogen https://www.saxo.com/dk/anam-cara_john-odonohue_paperback_9780553505924 kan jeg varmt anbefale at I læser, hvis I er interesseret i at gå i dybden med naturen og menneskets ubevidste symboler.

Divine feminine Sophia…
…skønheden i naturen som John O’donohue beskriver……
….mere fantastisk skønhed i naturen…
….skønhed i proces……
….en rose, er en rose, er en rose….
….i fuldt flor…..
….og med hjælp fra disse her “basser”….
…giver naturen det her….
…og disse skønne jordbær….
….ubeskriveligt smukt!