Når jeg hører sangen Frit land med Ulige Numre, så er jeg lige ved at tude – ej jeg tuder faktisk, fordi sangen er så smuk at det gør ondt. Lyt med til den her https://youtu.be/Tog5yzTkEX4 Især i disse tider, hvor vi kan diskutere om vores land pt er frit. Hele denne pandemi situation har efterhånden udviklet sig til en massiv gang ubehagelig social kontrol. Nu ikke kun hos de personer, der af politikerne er tildelt myndighed ifht at holde ro og orden fx politiet, men nu går nogle borgere i kødet på hinanden og leger selv politibetjente. Straf for mangel på mundbind i offentligt transport, straf for mangel på mundbind på restauranter, straf for osv. Jeg ser hvordan folk åbentlyst håner hinanden, kalder hinanden ukvemsord og værst af alt, så ser jeg små børn se bange ud, hører om teenagerpiger der er opløst af gråd, fordi de har glemt deres mundbind og ikke kan komme med toget for at komme i skole osv osv. Det virker som om samfundet har taget form af det socialpsykologiske eksperiment, hvor man deles op i dem og os. Se et af de mange sociale eksperimentet her https://youtu.be/-7iN0V-GbM0 Eksperimentet viser at vi ikke altid tænker over hvad vi gør, men bare bliver konforme i vores adfærd uden nogen kritisk refleksion . Men heldigvis ser jeg også folk tager socialt hensyn og er ansvarlig overfor fællesskabet på en respektfuld måde, der ikke hverken forskrækker børnene og gør dem endnu mere ængstelige eller revser de unge og gør dem endnu mere stigmatiserede. Set i frihedens ånd er der heldigvis også flere der har rettet et kritisk blik på regeringens tilsidesættelse af fundamentale menneskerettigheder i vores samfund. Hvis I skulle være i tvivl om hvad jeg taler om, så se med her hvor SDU ser kritisk på suspendering af grundlovssikrede rettigheder. https://www.sdu.dk/da/nyheder/forskningsnyheder/grundlovssikrede-rettigheder

September spiller på sidste vers, og efterårets farver stråler og glimter om kap med vanddråber på blomster og blade. Jeg nyder alle årstider, men der er nu noget helt specielt over efteråret, når morgendisen sætter ind. Det er som at være i en scene af Ringenes Herre, og når solen så for alvor bryder sidder jeg og nyder varmen i solstrålerne alt imens jeg lytter til Kwamie Liv – lyt med til denne fantastiske sangerinde her, hvor hun synger København skrevet af Carl Emil Petersen (Ulige Numre) https://youtu.be/szqCu6BsoZg

Denne roses skønhed en tidlig september morgen og en stille sang af Kwamie Liv….
https://youtu.be/3GOGYQaEukA
…mere septembermorgen skønhed…
…og september aften solnedgang…