Disse vise ord – Imagination is the source of all human achievement – kom fra et for mig virkelig inspirerende menneske; Sir Ken Robinson. Desværre døde denne fantastiske mand for et par dage siden. Jeg læste Sir Ken Robinsons bøger for en del år siden, og denne mand står for mig som indbegrebet af en person, der fuldt ud har stillet skarpt på hvor elendig den vestlige kulturs uddannelsessystem fungerer. Læs noget mere om ham og hans værker her http://sirkenrobinson.com og se/lyt til hans inspirerende ord her https://youtu.be/iG9CE55wbtY hvor han taler om hvordan vores uddannelsessystemer i den vestlige kultur ødelægger kreativiteten hos eleverne. Lyt også her til noget af de sidste vise ord fra Sir Ken Robinson https://youtu.be/QU4Q17t4muY i år. Jeg vil personligt savne hans skarpe, vise, humoristiske, inspirerende og utrættelige arbejde i at udvikle et nyt uddannelsesparadigme.

Sommeren 2020 er slut nu og efteråret starter officielt imorgen. Vi har haft en strøm af venner og familie på besøg, hvilket har været rigtig dejligt – især med grill, alt godt fra haven og dejlig vin. Vi fik dog også tid til at nyde en del koncerter i festivalugen 5700Summer. Vi fik hørt Søren Huss som uden tvivl er en dygtig musiker – lyt med her til det fantastiske nummer “Tak for dansen” https://youtu.be/ccrZqMCsf-w Vi var også til koncert med Chris Minh Doky som også var en dejlig oplevelse. Lyt med på hans Rain som han spillede i SAKs have https://youtu.be/tL-HaI1fkWc På Torbens fødselsdag havde vi fornøjelsen af at høre Rugsted&Kreutzfeldt sammen med vores venner – lyt med her til Tilfældigvis forbi https://youtu.be/D7R5eoFIkao , som vi alle skrålede med på. Vi hørte i det hele taget mange koncerter i august. Da vi var på Café Rouge i Svendborg havde vi fornøjelsen af at lytte til Jan Schønemann https://youtu.be/zuTHFD5etNk som den dag spillede med skønne Ditte Lindholm https://youtu.be/XRrItxKxjUU som synger vidunderligt.

For et par dage siden havde jeg fornøjelsen af at være til reception hos Kalejdoskop – endnu et dejligt kreativt initiativ i Svendborg. Det er en skole for fotokunst og jeg skal helt sikkert med på et kursus på et tidspunkt. Bliv inspireret og se med her https://www.kalejdoskop.nu og mød nogle dejlige kreative mennesker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × 2 =