…at være i kontakt med noget der er større end os selv.

Nogle af mine yndlingsbøger er “Walden” af Henry David Thoreau og “I samklang med evigheden” af Ralph Waldo Trine. Begge bøger fortæller virkeligt smukt, hvordan rejsen i livet både går indad og udad, og hvordan det er at være i kontakt med noget der er større end dig selv.

Jeg har her i december nydt at læse denne på en og samme tid erindringsroman og spirituelle dannelsesrejse hos en dansk forfatter. Bogen Sjælens Kald af Anastasia Helle Spenner udgivet på forlaget https://www.forfatterskabet.dk 2020 er skrevet med en dybfølt ømhed og dialog med det ufødte barn. Barnet som Anastasia Helle Spenner valgte fra i sit liv.

Vi rejser både indad i Anastasia Helle Spenners erindringer om en opvækst præget af omsorgssvigt, og vi rejser udad i verden, hvor hun møder sin soulmate og hvor hun følger Sjælens Kald på en dannelsesrejse på Caminoen.

Fortællingen starter i Villa Gress, hvor Anastasia Helle Spenner har valgt at gå i skrive retreat for at overgive sig til noget større der vil frem. Vi følger hende igennem opvæksten, hvor hun er Vidnet til den daglige kamp mellem Bødlen – hendes far og Offeret – hendes mor. Igennem Vidnets erindringsbilleder fra opvæksten får vi en forståelse for Anastasia Helle Spenners indre verden og ydre vilkår, og hvordan opvæksten former Anastasia Helle Spenner  til den kvinde hun er idag. Det er Sjælens Kald – Lyset, der giver hende styrke til at gå gennem Mørket, og det er Sjælens Kald der leder Anastasia Helle Spenner  til hendes Soulmate.

Bogen er opdelt i Opvækst, Optakt, Opvågning og Oplysning, hvor hun fortæller om slægtens arv og psykens gådefulde væren. En del af afsnittet Opvågning fyldes med hurtige overfladiske betragtninger af personer og steder, men i sin helhed er bogen en spændende dannelsesrejse også for læseren. “Langsomt har min tro transformeret sig til viden, og jeg behøver ikke længere bruge min energi på at tvivle” fortæller Anastasia Helle Spenner, da hun forstår at hun er i kontakt med noget, der er større end hende selv.

Jeg kan varmt anbefale Jer at læse denne bog – især i disse dage, hvor 2020 spiller på sidste vers, og hvor en ny rejse i 2021 breder sig ud foran os. På mange måder har 2020 været et særdeles lærerigt år for mig, og det tror jeg det har været for mange. Vi har i familien afsluttet det med nogle virkelige dejlige Juledage med glade mennesker, der sammen med os dansede Julen hjerternes fest ind.

Se mere om Anastassia på https://leadershipbyheart.dk
Vi fik gået flere ture ved vandet her i december for at se solnedgangen
….og Albert og jeg tog os tid til “at samle verden”…
…puslespil er ren Zen og virkelig hyggeligt. Hele familien lytter til Niels Hausgaard https://youtu.be/aXk7YqV8640 og Anders Matthesen https://youtu.be/5JRxKoVcR8Y imens verden tager form…
…og vores smukke juletræ som Torben og Albert fældede ….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 − sixteen =