Follow The Sun

En dejlig Pinse med dejlige venner fra Sorø, og herefter afsted til Malmø! Vi – hele familien – havde bestilt en lille miniferie på vores yndlingshotel i Malmø gl. bydel, fordi vi skulle høre Australiens svar på Bob Marley – Xavier Rudd. Den mand er simpelthen et musikalsk geni med hjertet det rette sted. Xavier Rudd er for mig et smukt symbol for, at det går fremad med den kollektive bevidsthed om bæredygtighed. Xavier synger om respekten for Moder Jord, og da han selv er et mix af irsk, hollandsk og aboriginal har han rødder til det meste af Australiens traditionelle bagland, og derfor noget at have hans refleksioner og budskaber i. Men derudover har han også en Global ja nærmest Universel bevidsthed om at vi skal behandle Jorden og hinanden ordentlig, så der var bare SÅ meget kærlighed til den koncert uden at det blev for meget pladderromantik. Der er nogle mennesker der giver energi bare ved deres tilstedeværelse – Xavier Rudd er et sådan menneske, og med hans musik – ja så er man henført til en anden bevidsthed. Lyt her til “Spirit Bird” et virkeligt smukt eksempel på Xaviers lyrik og musik,når den er bedst – døm selv https://youtu.be/T6NFckh8K9k  og lyt også til hans “Follow the Sun” her https://youtu.be/0E1bNmyPWww .Xavier startede koncerten i Malmø med Follow the Sun og sluttede koncerten med Spirit Bird, og ja hele koncerten var bare en fantastisk oplevelse i et forøvrigt hyggeligt Kulturbolaget i Malmø.

Xavier Rudds musikalske geni kommer virkelig frem i Lionesse Eye, hvor han spiller på flere instrumenter på én gang! Se med her https://youtu.be/QRBCzUPDUVA og sidst men ikke mindst Bob Marley skønne nummer “No Woman No Cry”  https://youtu.be/bwNUrlufL2k i Xaviers version. Efter koncerten – dagen efter – fik vi tid til at shoppe lidt i Malmø og spise frokost på vores favoritcafé som er endnu et økologisk og bæredygtig koncept af de gode.

Malmø gl. bydel er virkelig et besøg værd – dette smukke maleri er på en husgavl på Strøget i Malmø

Vores yndlingshotel i Malmø Hotel Scandic Kramer

Vi får noget aftensmad på hotellet inden koncerten – Albert spiser blåmuslinger

På hotellet er der flere fantastiske glasmalerier

…og nu er vi til Xavier Rudd koncert….

Vi spiser frokost på vores yndlings café i Malmø- Albert er nu ikke helt tilfreds med hans trøffel…

…jeg har bestilt juice og den smager himmelsk !

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eighteen − two =