Det er mærkeligt, at så mange mennesker stræber efter det ultimative perfekte, når det virkelige vitale ligger i at favne det unikke uperfekte. Jeg har lagt mærke til, at når folk stræber efter det perfekte, så er det meget ofte forbundet med kontrol og frygt, og desværre ofte også forbundet med en (tilsyneladende) følelsesløs tilstand. Jeg tror at mange – deriblandt mig selv – har lyttet til Pink Floyds The Wall. Et af mange skønne sange, der er på dette album er sangen Comfortably Numb https://youtu.be/Sf3pc-7gfOg Lyrikken i denne sang stemmer meget fint overens med det som Brené Brown fortæller om i sin TED Talk om Vulnerability. Se her https://youtu.be/iCvmsMzlF7o og hør, hvordan hendes research peger på, at de lykkeligeste mennesker meget ofte er mennesker, der tør være sårbare og uperfekte, og lyt til denne smukke sang af John Legend https://youtu.be/450p7goxZqg som også handler om skønheden i sårbarheden. Der ligger efter min mening en råstyrke og samtidig “sprødhed” i når mennesker tør vise deres sårbarhed – hos mig selv kommer det til syne bare ved den jeg er – jeg kan ganske enkelt ikke undgå at vise min uperfekthed. Jeg er nemlig ikke perfekt, og jeg stortrives med det (!). Et godt råd lev med din sårbarhed og se så lige denne musikvideo med Evanescence https://youtu.be/Sf3pc-7gfOg og accepter at vi alle er sårbare og uperfekte!
En sårbar og sprød vintergæk på vej (imperfection?)
….månen er ikke fuld (imperfection?)
…..morgenlyset er “lys på vej”……(imperfection?)
