Kategori: Blog

Homo Deus

Oktober er her, og vejret ansporer til varm te og gode bøger. Jeg er gået i gang med Homo Deus af Yuval Noah Harari – en fascinerende bog om menneskets historie og fremtid. Se evt her et oplæg af Dr Harari https://youtu.be/4ChHc5jhZxs og bliv inspireret. I det hele taget er det bemærkelsesværdige “spring” der sker for tiden i menneskers bevidsthed og teknologien. Da jeg var på TEDx i Odense var jeg imponeret over hvor langt robotteknologien er nået, og det er særdeles interessant, at mange forskningsinstitutioner inviterer børn og unge ind i den innovative proces. Da jeg forsker i læring og intelligens – ja, menneskers erkendelse i det hele taget, synes jeg det er et klogt valg, at invitere børn og unge ind og respektere, at de faktisk har en her del at byde på. Albert var så heldig, at blive optaget på Teknologiskolen på SDU, hvor forskere i deres fritid tager sig tid til at udvikle robotter oa med nysgerrige unge mennesker. Det er stof til eftertanke for uddannelsessystemet, at børn og unge lader sig inspirere andre steder end den gængse skolegang (!). Robotter som sansende maskiner er interessant, og pudsigt nok, så fandt Albert og jeg en “kæmpegræshoppe” (den ligner en græshoppe), hvor man tydeligt kan se øjne, antenner oa. Så fik en snak om insekter og sanser.

 

Gad vide hvordan sådan en “fætter” opfatter virkeligheden – det sete er jo afhængig af de øjne der ser…

 

Septemberfarver

September er ved at være slut, og efteråretsfarvernes fantastiske nuancer er over alt i naturen. Farven rød går igen mange steder, og ja….farven rød så vi til fulde i to versioner af “blodbad”. Den ene version var da Albert og jeg sad fredag i næsten 3 stive timer frem til kl. 2 midnat for at se en virkelig mærkelig film der hedder “Hateful Eight”. Den var ualmindelig langtrukken og så alligevel bliver man ved med at se den, fordi handlingen i filmen bare er helt speciel. Normalt gider jeg ikke at se, noget der bare tilnærmelsesvis ligner en “splatterfilm”, men i Hateful Eight er “splatteriet” så overdrevet og pakket ind i de mærkeligeste historier, så vi blev nødt til at se filmen til ende. Og nej, vi kunne ikke bare se slutningen, fordi det er historen i filmen  der er så fascinerende. Se traileren her https://youtu.be/gnRbXn4-Yis . Kurt Russel og Samuel Jackson har nogle fuldstændig vanvittige roller. Mere “blodbad” så vi, da vi var inde og se Macbeth på Odense Teater denne gang på Odeon. Endnu et fantastisk stykke af William Shakespeare, som vi oplevede på en hel speciel måde, fordi scenen er placeret imellem publikum. Det var en virkelig god forestilling, men ja det er jo et drama uden lige om grådighed og drab. Både Hateful Eight og Macbeth handler om menneskers grådighed efter magt og rigdom, og begge historier handler om at ingen er vinder i dét spil. Vi kan anbefale at I går i Odense Teater og ser Macbeth – de spiller fantastisk! Se eventuelt her hvis I skulle være i tvivl https://youtu.be/mQdJaPGk8EI

Efteråretsfarver i bladene i haven……..

….og der er stadig sommerfugle i haven…….

….røde hvidtjørnebær…………

…og kastanjer i trætoppene………

…og ja vi får også spillet skak i disse dage…….

….mere efterårsløv….

…og smukke roser…….

 

Street food i Århus

Denne weekend var vi lige et smut i Århus min kære fødeby. Albert havde besluttet sig for at købe en freestyle BMX cykel, og den kunne kun købes i Århus eller København (!), så det blev Århus. Dejligt at se denne skønne by igen, og hvor er der bare smuk og spændende ny arkitektur ved havnen og åboulevarden. Efter vi havde hentet Alberts BMX cykel i Skatepro, tog vi ind på Streetfood i Århus. Nu har vi jo besøgt både Papirøens Streetfood i København et par gange, og sidste weekend var det Odense Streetfood i Storms Pakhus. Denne weekend var det så Streetfood i den gamle rutebilstation i Århus, og hold da op hvor var det fedt!. Ca 25 forskellige kulturelle gastronomiske oplevelser, hvoraf jeg fik smagt noget Mexikansk, og Torben og Albert fik smagt noget….tja dansk? eller var det amerikansk? Nå, men oplevelsen var super, og vi kan varmt anbefale Jer at dumpe ind på Streetfood i både København, Århus og Odense. Der er bare en hel speciel stemning, og maden og prisen er super – god kvalitet til rimelige penge!

Der er godt gang i efteråret nu. Albert og jeg har nu været ude at bade her i september. Det var varmere end jeg troede, så måske vi hopper i igen til oktober (!). Vi har travlt med at plukke, ordne, sylte, fryse osv al frugt og grønt fra haven. Vi snupper så megen solskin og frisk luft, der nu kan lade sig gøre imellem regnbyger. Jeg fik tid til at se en film på DR, der hedder Before the Flood med Leonardo de Caprio. Jeg har aldrig rigtig forstået hypen omkring Leonardo de Caprio, men jeg blev alligevel noget imponeret over den ihærdige indsats denne mand gennem årene har lagt, for at få politikere oa til at indse, at vi må gøre noget for Moder Jord. Se et klip her https://youtu.be/6UGsRcxaSAI igen en film, der får en til at tænke. Man kan se Leonardos frustration over den manglende lydhørhed, der er blandt de politikere oa han får i tale, og man kan ikke undgå at blive påvirket følelsesmæssigt, når man ser fattige bønder se magtesløs på når et helt års arbejde og høst er gået til pga klimaforandringer skabt af andre menneskers overforbrug.

En noget anden stemning er der i dette musikklip https://youtu.be/bihoNRc8GDQ . Den blev spillet i radioen en dag, hvor Torben og jeg sad og slappede af på terrassen – der er så meget energi i dette Place Your Hands nummer at vi fik lyst til at danse!

 

September vejr i haven……….

Street Food i Århus……

…så er vi på “jagt” efter frokost….og en plads…

..overalt i Street Food Århus er der spændende kunst…

En mand af havet

Sidste weekend om søndagen sejlede vi til Sail-in-Bio i Svendborg Havn. Hele Svendborg summer af liv i forbindelse med Svend17 filmfestival, det er rigtig hyggeligt og føles, når vejret arter sig, som at være syd på. Vi så filmen Jacques Costeau – en mand af havet – ja, det vil sige…jeg fik set noget mere af filmen end Albert og Torben – de havde travlt med at spille minigolf foran Kultutten. Så jeg nød min is og filmen og den afslappede stemning der opstår, når man sådan ligger på båden under stjernerne og ser Costeau. Jeg mindedes da jeg var barn, hvordan jeg drømte om at blive marinebiolog og opdagelsesrejsende som Cousteau.

Forleden sad jeg og så Grevinden på tredje på DR. Jeg har set den før, og den morer mig hver gang, fordi Erna Hamilton, som grevinden hedder, virkelig er morsom i al sin teatralske fremtoning. Dagen efter så jeg Anbragt af Anders Agger. Jeg synes Anders Agger er en af de få virkelige dygtige tv journalister, når det gælder de mere socialrealistiske temaer. Han har en evne til at få dem han interviewer – i dette tilfælde i Anbragt var det Emma-Luna – til at føle sig trygge, så udsendelsen fremstår autentisk.

Denne weekend var vi i Odense Teater og se Den Indbildte Syge et hylemorsomt teaterstykke af Moliére, og efter teaterturen tog vi på Storms Pakhus i Odense som er det nye Streetfood sted. Vi har flere gange været på Papirøen i København og nydt den fantastiske stemning, og vi oplevede den samme afslappede stemning i Storms Pakhus, fik rigtig god mad og vin, og mødte nogle spændende mennesker. Vi mødte bl.a. en kvindelig velfærdsingeniør, som var rigtig spændende at høre på. Om søndagen sejlede vi en tur i Svendborg Sund, og sluttede dagen af med tapas og is på den lille italienske café Il Chiosco på Vindeby havn.

Svendborg havn ved Sail-in-Bio…..

…himlen over Svendborg…..

Svendborg

….vi ser Jacques Cousteau film….

Jacques Costeau

Så er vi på Storms Pakhus til Streetfoot….

Storms Pakhus

Kastanje

….solskinsvejr i september…..

…og sommerfugle….

 

 

 

 

 

 

Placebo effekten – du ser det når du tror det!

Lige for tiden læser jeg en virkelig spændende bog af Neuroscientist Joe Dispenza som hedder “Placebo effekten”. Jeg anbefaler at alle læser denne bog, fordi den på saglig videnskabelig grundlag fortæller om menneskers muligheder med krop og bevidsthed. Det er selvfølgelig altid bedst at læse bogen, men se lige her og bliv inspireret af Dr. Dispenzas forklaring af Placebo effekten  https://youtu.be/XrPE68HM1XE. De fleste kender diskussionen om Placebo, men Joe Dispenza går et skridt videre. Jeg har tidligere på denne blog anbefalet filmen “What the Bleep do We know?”, hvor Dr. Dispenza også er med. Et andet fænomen som også tiltrak min opmærksomhed var solformørkelsen over USA d.21.august. Jeg kunne ganske vidst kun følge med på skærmen, men jeg husker hvordan stemningen i DK 2015 var, da der var solformørkelse her. Hvor er det pudsigt, at nogle mennesker er fuldt ud optaget af fænomenet, og andre aner overhovedet ikke at det foregår (!)

For tiden er det blommetid i vores have, så her er en summen af ihærdige honningbier (og heldigvis ikke så mange hvepse), flagrende sommerfugle i alle farver, pludrende høns der tripper rundt og snøftende betuttede pindsvin. Vi har haft nogle dejlige Indian Summer dage, så forleden aften lavede vi snobrød og spiste bålmad i vores have (Albert og Valdemars idé). Det er nu rigtig hyggeligt  at have en bålaften en gang imellem og nyde de fantastiske solnedgange. Tænk sig at sommeren er ovre om en uges tid, det er næsten ikke til at tro.

Solsikkerne i haven står i fuld flor nu….

…en fugle unge havde forviklet sig ind i drivhuset…

….fantastiske sommerfugle….

sommerfugle i haven

…..høsttid…….

mariehøne

….og bålaften……..

snobrød

….og skønne smukke solnedgange i august…

 

Alt hvad vi har brug for er allerede inde i os

I den her uge så jeg nogle stærke kvinder i aktion. Godt nok var den ene kvinde skuespiller, nemlig skønne Sidse Babett Knudsen i Kvinden fra Brest, og Sidse spiller (fremragende!!) en autentisk kvinde, der går op imod staten og medicinalindustrien. Jeg anbefaler stærkt at alle kommer ind og ser denne film, fordi der er SÅ meget vigtig information for alle samfundsborgere i denne film. Meget kort handler den om Iréne Frachon, der finder ud af at hjerteproblemer hos hendes patienter hænger sammen med et slankeprodukt. Hun gør lægemiddelsstyrelsen opmærksom på problemet, og de ignorerer hende blot. Irene får nogle forskere på Universitet i Brest til at systematisere undersøgelser af hjertepatienter, og dermed skabe beviser for hendes påstand, og istedet for at fjerne produktet fra markedet, presser medicinalindustrien Irene. Ja, jeg skal jo ikke fortælle for meget, for så ødelægger jeg en del af oplevelsen, men filmen er meget apropos den stigende diagnosticering og de høje aktiekurser i medicinalindustrien – i filmen Kvinden fra Brest er der en god etisk pointe; politiet kan ikke både være røver og politi på samme tidspunkt. Det er nødvendigt at tingene er adskilt, dvs lægemiddelstyrelsen og staten kan ikke “være i lommen” på medicinalindustrien. Det kan ikke være rigtigt, at folk, der sidder i statslige kontrolinstanser kan have økonomiske interesser i dét de skal kontrollere! Se et lille klip af filmen her https://youtu.be/GD8jRonSa5Y og skynd Jer i biografen!

Den anden kvinde jeg tilfældigt stødte på i løbet af ugen er en musiker, en pianist, en singer songwriter som hedder Sheena Grobb. Hun oplever i sine unge år en alvorlig sygdom, der slår hendes liv ud af kurs, men hun formår alligevel, at få det bedste ud af det. Se hende her i dette klip fra Tedx, hvor hun understreger, at det vi har brug for allerede er inde i os! https://youtu.be/cqVmOH4bAzM  og lyt til hendes musik her https://youtu.be/vLk81FgXM_s Ja, jeg får kuldegysninger af hendes stemme og smukke væsen.

I weekenden mødtes vi med vore dejlige venner på café Wø ved Torvet i Svendborg, og vi fik lyttet til Phisters Kartel et band fra Svendborg, der spiller super god musik. I kan høre dem her https://youtu.be/N3i8XtcRfmI godt nok er dette optaget på Hansted sidste år, og deres nye guitarist David Mølhede spiller vist ikke med her. Men han spillede på Torvet – det var faktisk derfor vi var taget ind for at høre Phisters Kartel,  og David spillede suverænt godt!

 

Her spiller David i bandet Phisters Kartel….

3 timers super god musik leveret af Phisters Kartel!

Vejret – tjae det danske sommervejr er jo et konstant mix af regnvejr og solskin…

Luc Besson – min yndlings filminstruktør!

I firserne var jeg fuldstændig besat af filmen Le Grand Bleu. Den var den smukkeste film jeg havde set længe, og soundtracket til filmen var også en fornøjelse at lytte til. Den gang lagde jeg ikke så meget mærke til hvem der var filminstruktør på filmen. Men efterhånden dannede der sig et mønster over de film, som jeg gennem tiderne var mest begejstret for (Det 5.element, Jeanne D’Arc, The Lady osv) – det viser sig at alle havde samme filminstruktør, nemlig geniale Luc Besson. Dette fandt jeg ud af i 90’erne, og jeg har derfor siden glædet mig til hver gang Luc Besson lavede nye film. For et par år siden så jeg Lucy og den film var simpelthen fantastisk, og nu – ja, i går faktisk, var hele familien i anledning af min (og Alberts) fødselsdag inde og se Valerian and The City of Thousand Planets også af Luc Besson. Den var bare så vidunderlig. Jeg elsker Science-Fiction fordi man ofte kan se fremtidige opfindelsers spirende idéer her. og i alle Luc Bessons film er der altid et overflødighedshorn af oplevelser og tanker til eftertanke. I filmen Valerian og i filmen Det 5. element handler det om liv på andre planeter, som lever ud fra en harmoni med den planet de lever på, og med en telepatisk empati til alt levende omkring sig. Historien er lidt det samme, med at disse smukke væsner bliver domineret at aggressive stupide jordboere. De smukke væsner er i sagens natur langt mere overlegen end jordboerne, men ikke alle jordboer erkender dette. Tag ind og se filmen – den er som altid med Luc Besson et besøg værd https://youtu.be/BszXhUjJz00 og ja, hvis I er interesseret i mere af det nyest af Luc Besson, så se Lucy her https://youtu.be/MVt32qoyhi0 Jeg var virkelig fascineret af den diskussion om hjernens kapacitet, som fulgte efter premieren af Lucy. Se med her fra filmen Lucy https://youtu.be/y6GlVC2tbfw  hvordan vores opfattelse af tid, rum og bevidsthed bliver udfordret.

Dagene er gået med fødselsdage – ja hele familien har fødselsdage i august (!), så vi har fået dejlig italiensk mad fra Appetito i Svendborg, men dagene er også gået med arbejde og tennis. Albert havde noget længere ferie end os andre, så han tog en uge på Tennis Sommerskole. Vi fik nu også tid til at se ugens familiefilm sammen – det var The Truemann show med Jim Carey, som ikke lige er min kop te, men filmen har et rigtig godt budskab om mediernes manipulation af virkeligheden. Efter filmen fik vi en snak om en anden film The Joneses, som meget kort fortalt handler om, hvordan vi manipuleres til at forbruge mere end, hvad vi har behov for.

Nok om film – har I bemærket den helt fantastiske fuldmåne der har været? Jeg synes august måned altid har et helt unikt lys. F.eks. når jeg står og ser ud over stubmarkerne (og kan høre høstmaskinernes monotone lyde), og ser hvordan frugt og grønt skifter farve. Vi har høstet blommer og anden frugt og grønt, og som altid ved denne tid tørrer, sylter, fryser oa vi alt godt fra haven, så vi kan nyde havens høst hele året.

Vores sommerfugle busk blomstrer……

…..og dét giver rigtig meget sommerfugle liv i haven – her to sommerfugle på samme blomst

Jeg har fotograferet Løve fuldmånen ca. ved midnat……

…….og her ca. ved 3-4 tiden …..

…..og her lige før den forsvinder ved 6-7 tiden….så smuk….

Høst i haven – Torben har bundet vores løg op til tørring…..

….farverne i rødløg er fascinerende….

Inn Sæi – det Indre Hav

I den her til tider meget rationaliserende, standardiserende og effektiviserende verden kan det være en hel befrielse, at et menneske træder frem og gør os opmærksom på, at vi har mistet noget i denne jagt på rationalisering, standardisering og effektivisering. Dette menneske der træder frem, er Kristin Ólafsdóttir. Hun beskriver i dokumentarfilmen “Inn Sae – The Power of Intuition”, hvordan man på Island respekterer Inn Sæi altså den indre stemme, kreativiteten, Det Indre Hav – ja, som titlen allerede indikerer, så er det Intuitionen, der her er tale om. Kristin beskriver i filmen, hvordan hun mistede fodfæste i sit liv, fordi hun overhørte sin intuition. Hun gik langt ud over hendes grænser i sit arbejde, og til sidst sagde hendes krop og sind stop. Filmen er en fortælling om hendes personlige oplevelse, men også en rejse rundt i forskellige kulturelle og videnskabelige kontekster, hvor forskellige mennesker giver deres bud på Inn Sæi. Betydningen af ordet kan I høre her https://youtu.be/2Q4dStwzZP4  og en trailer til filmen Inn Sae – The Power of Intuition” kan I se her https://youtu.be/leFCIThHaOs . Jeg kan virkelig anbefale Jer at se hele filmen – især kunstneren Marina Abramovic fandt jeg særdeles fascinerende  – se med her https://youtu.be/8Fs1cmYghDs

I starten af ugen – og ja nu er det så august (!) – tog vi til Vejle. Vi startede med en dejlig brunch kl. 9 på Bryggen, i solskin lige ved Vejle Å. Herefter gik vi til Økolariet, som er et Science-center med masser af aktiviteter for hele familien, og anbefalet af en kollega, fordi Albert elsker at eksperimentere og innovere. Det gennemgående tema i Økolariet er Bæredygtighed, og det var et vildt spændende sted – gratis for alle, og søde og venlige hjælpere. Vi fik prøvet lidt af hvert, og Torben og jeg fik smagt fårekylling og melorme (!) – Albert takkede pænt nej, og jeg selv (som er vegetar) overvejede også liiige at springe over, men det var for spændende, så vi fik smagt insekter, og det smagte som sprøde chips. (tidligere ved et fødevaremarked i Svendborg smagte jeg vandmand (!) og det smagte også godt). Hele Økolariets opbygning er meget pædagogisk informerende uden at være moraliserende. Vi kunne sagtens have brugt en hel dag på Økolariet, men vores plan var også at tage til Flensburg. Så det gjorde vi så.  Flensburg er en rigtig hyggelig by at trave rundt i. Det var nu ikke fordi vi fik købt så meget, men det gjorde vi ved Scandinavian Park, hvor vi altid handler nogle økologiske varer, som er væsentlige billigere end-  herhjemme. F. eks kan man købe virkelig god økologisk agavesirup til halvdelen af prisen end hvad det koster i Danmark. Jeg fik også købt chokolade fra Ichoc, som laver nogle fantastiske gode økologiske chokolader. Herefter gik resten af ugen for mit vedkommende med arbejde, og Albert og Torben sejlede i vores båd til Ærø Jazz festival, hvor de mødtes med nogle venner og nød dejlig mad på Ærø Badehotel og hørte skøn jazz rundt i gaderne og til koncerter. De hørte bl.a. Two Tone Chili JazzBand – dem kan I høre her https://youtu.be/0rorsAsHMsE . Albert synes det var en ret fed lyd – som en gammel radio, sagde han – når de sang i Two Tone Chili Jazzband – lyt med her https://youtu.be/nxBedHME2oY . Vi kender Claus som er trommeslageren i Jazzbandet. Albert og Valdemar som jo er trommeslager i Albert og hans band (der hedder No Name (!) ) fik lige nogle gode idéer. De spiller jo selv jazz, blues, funk og soul (Albert spiller klaver). De var også til koncert med L Wood Joy som I kan høre her i et klip fra Århus Jazzklub https://youtu.be/lYUCJ_WDNBo .

Imens Albert og Torben var på Jazzfestival fik jeg tid til efter arbejdet, at følge en dokumentarserie der hedder Daughters of Destiny. Den er på Netflix, og normalt har jeg ikke tid til at følge en hel serie, men den her tog jeg mig tid til at se i løbet af de dage, hvor Albert og Torben var på Ærø. Serien Daughters of Destiny handler om, hvordan en indisk-amerikansk erhvervsmand,  Abraham George, sælger sin virksomhed i USA og bruger sin formue på at bygge en skole, hvor han uddanner fattige børn – her især piger fra den laveste kaste (de “urørlige” ) i Indien. Skolen Shanti Bhavan optager børnene i en alder af 4 år, og børnene bliver på skolen i ca. 14 år, og de besøger deres familier to gange om året. Idéen med skolen er, at uddanne og oplyse så mange fattige børn, så de kan ændre deres livsvilkår. Serien skildrer den identitetssplittelse som disse børn er i, når de skal forene de virkelige fattige vilkår som deres familier stadig lever under, med de værdier, som de har lært på skolen. Se et lille klip her https://youtu.be/b49QEQsNUj0 og hvis I har mulighed for det – se hele serien på Netflix. Det er en øjenåbner for hvad uddannelse kan gøre, og hvad en enkelt persons beslutning om at hjælpe sine medmennesker kan gøre.

…og ja, så bliver jeg altså også lige nødt til at nævne skønne Carla Mickelborg. Hun er en super engageret ung kvinde på 28, som har sin egen you tube kanal, men er nok mest kendt for sin rolle i Far til Fire. Jeg kan så godt lide Carla Mickelborg for hendes positive og helt downtoearth måde at være på, og jeg får tit nogle dejlige grineture blot ved at høre hende. Carla har en podcast som hedder Brunch med Carla Mickleborg. I den inviterer hun forskellige mennesker på brunch, og imens man kan høre cafédynamikken i baggrunden diskuterer hun forskellige emner med sine gæster. En af dagene var hendes gæst ikke kommet, og hendes mor, som hun kalder for Mullen træder til istedet. Jeg siger Jer dén podcast med Mullen er simpelthen så hylende morsom, og Carla og hendes mor Mullen er bare sig selv. De forsøger ikke at være sjove – de ER bare sjove, fordi de er så hudløse ærlige. Få et indblik i Carla Mickelborgs univers her https://youtu.be/7zlS5yLGMJ4 men altså husk også at lytte til hendes podcast!

Det danske sommervejr….tjae…jeg synes det er smukt – se lige her en aftenstund…..

Så er vi i Vejle – vi nyder en brunch i solen…..

…..Albert i Energihjulet på Økolariet……

….her er vi på Insekt café – Albert bryder sig ikke om menuen…

….men vil hellere eksperimentere – her med sæbebobler…

Økolariet er virkelig et besøg værd – her er bare SÅ meget at opleve…

 

What The Health er meningen??

Man kan sætte sig og surmule over vejret eller indrette sig med, at solen titter frem nu og da. Det er sådan vi har indrettet os her i familien. Vi er ude, spiser ude, arbejder ude (Torben har f.eks. fået malet hele husets yderside (!) ), plukker bær, sejler osv når vejret tillader det, og lægger puslespil, spiller brætspil, laver syltetøj, rydder op, læser bøger,  ser film osv når det regner og blæser. Denne uge er gået med besøg af Alberts venner på miniferie her hos os. De har skateboardet, spillet i band, spillet Trivial Pursuit med os, spillet computerspil, spillet bold  oa. Vi har været på café i Svendborg (Simons Gård), på shoppingtur og til Hansted Festival i Krøyers Have – ja, der er virkelig så meget man kan foretage sig, at jeg ikke rigtig forstår dét der med at folk ikke ved, hvad de skal bruge tiden til pga vejret.

En af de film jeg satte mig til at se på Netflex var dokumentarfilmen “What The Health” – igen en af disse film, der får mig til at reflektere over den dysfunktionelle del af samfundet. Se filmen selv og vurdér I kan se den på youtube her https://youtu.be/uC9evAfGI9w Måske kan man blive noget intimideret efterhånden af denne type dokumentarfilm, men jeg mener der er vigtige budskaber i filmen om kost og sundhed. Jeg har selv engang på mine psykologihold for nogle år siden arbejdet med ADHD projekter, hvor mine kursister kiggede kritisk på diagnosen ADHD ud fra flere forskellige synsvinkler, som var inspireret af en journalist fra Fyens Stiftidende. Spørgsmålene som de arbejdede med var; Hvad er ADHD – en dysfunktion i hjernen?, Hvad er ADHD en dysfunktion i samfundet?, Hvad er ADHD en dysfunktion i opdragelse- og uddannelsessystemet? og sidst men ikke mindst Hvad er ADHD en dysfunktion i vores kultur?. Kursisterne var virkelig engageret i projektet. De valgte sig ind på grupper ud fra de forskellige spørgsmål, og dét de fandt ud af overraskede både mig og dem. F.eks fandt en gruppe ud af, at kost kan have en sammenhæng mht ADHD, en anden gruppe fandt ud af at de foreninger som hjælper familier med ADHD børn, er sponsoreret af medicinalfirmaer som producerer ADHDmedicin (!!!!) [ se også i filmen “What The Health” hvordan Diabetesforeninger, Hjerteforeninger oa er sponsoreret direkte af firmaer, der er medskaber af hjertesygdomme oa] – men dét der yderligere var  interessant ifht hvad kursisterne fandt ud af var, hvordan normalitetsbegrebet indskrænkes mere og mere (eksempelvis hvis unge gør oprør, så er de enten utilpassede, borderline eller andet). Dét er jo nøjagtig dét Sven Brinkmann også peger på, og det er dét, jeg ser som en dysfunktion i vores samfund. Derfor bør man se eksempelvis filmen “What The Health” eller andre kritiske film jeg har anbefalet her på min blog, og selv vurdere om ikke vi på nogle områder i vores samfund er ude på et sidespor!. Men som I jo ved er jeg født optimist, og jeg er overbevist om, at alt nok skal gå godt, når bare vi lige sammen får set på nogle forskellige aspekter i vores samfund og globale fælleskab. Her tænker jeg bl.a. på de 17 verdensmål som er vedtaget af FN – se dem her https://youtu.be/9_wdE1WIhAE , og bliv inspireret.

Lige for tiden i haven mødes vi af disse smukke roser….

…vi hygger os med at lægge Morgenthaler puslespil – et nyt hvert år…

…så er vi til Hansted Festival med skønne Thomas Buttenschön….

…Albert og Valdemar er med på festival…

…man kan altid sætte sig og nyde det grønne i vore drivhuse uanset vejret…

Torbens grønne fingre tryller grøntsager og frugt frem….her er det løg….

Vi vil ha’ voksne der griner!

Vi er lige kommet hjem fra endnu et dejligt højskoleophold. Denne gang var det på Brandbjerg Højskole, men med Rødding folk (vi plejer at tage på Rødding Højskole). Som altid  guidede Nikolaj og Laila Hygebjerg os igennem en dejlig uge, hvor temaet for ugen var Bæredygtighed. Brandbjerg Højskole ligger rigtig smukt i landskabet omkring Vejle Ådal, og det var bare så dejligt at være på højskole igen. Torben kørte os der over om mandagen, besøgte os til grillaften om torsdagen og hentede os igen om søndagen. Albert synes at ugen gik alt for hurtig, og det gør den jo, når man er sammen med dejlige mennesker og laver noget spændende. Albert var især begejstret for mountainbike, kanotur og overnatning i shelter. Jeg var begejstret for læderværksted og værkssted med genbrugsdesign. Men i det hele taget var dagene spækket med mange oplevelser, så det er svært at sige hvad der er bedst. F.eks hver morgen sang vi fra højskolesangbogen som vi plejer, og herefter fortalte Nikolaj en historie baseret på FNs 17 Verdensmål. Genialt omskrevet, så børn, unge og voksne fandt det spændende. Jeg synes også det var virkelig spændende at høre et oplæg med Andrea Hejlskov, som sammen med sin familie droppede forbrugersamfundets ræs, og flyttede ud i den svenske vildmark. Se her hvor hun fortæller om dét tidspunkt, hvor hun sammen med familien tog beslutningen om at droppe ræset (uddrag fra hendes bog Den store flugt ) https://youtu.be/ezDwKNn66ak Hele ugen gav med temaet Bæredygtighed i det hele taget stof til eftertanke.

Da vi kom hjem til Sydfyn igen nød vi aftensmaden udenfor i aftensolen. Senere på aften tog Albert og Torben en tur i biografen. Næste dag tog Torben og jeg en smuttur til Rudkøbing for at nyde den specielle stemning, der altid er når Langeland Festival er i gang. Vi spiste på en lille økologisk café, hvor jeg fik lyst til at sige til ejeren, at man kan komme langt med et smil og lidt  venlighed, for dét var ikke lige det vi mødte her, så jeg vil undlade at fortælle hvilken café det var. Maden var dog ok, og jeg fik smagt havtornjuice for første gang, og det smagte skønt.

 

På Brandbjerg Højskole var området omkring højskolen virkelig smuk – her en blomster eng

…et lille kig til Brandbjerg Højskole….

…….der er pause og Albert og vennerne slapper af…

….endnu en smuk blomstereng…..

….flere smukke blomster…

…og sommerfugle….

Her er vi i Jelling Kirke, hvor Gorm den Gamle er begravet

…og selvfølgelig skal  vi også se Jelling stenen…

Jeg gik en  laang tur med en veninde, og på vejen så vi dette hus, hvor Karen Blixen har boet

Hjemme igen på Sydfyn – Torben har plukket blå ærter (!) i haven til aftensmaden